19. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Eksplosioner kan forekomme under stor militærøvelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eksplosioner kan forekomme under stor militærøvelse

Hører du bulder og brag, er der ingen grund til panik. Det er blot en øvelse, oplyser Forsvaret.

Danmark - 27. september 2021 kl. 19:52
Af Ritzau

Pludselig larm og pludselige eksplosioner kan forekomme over den næste halvanden uges tid på tværs af Danmark.

Men der er ingen grund til panik, oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse.

Der er nemlig bare tale om en øvelse.

Til gengæld kan Forsvaret bryste sig af, at øvelsen Night Hawk 2021 er den til dato største af sin slags i Nordeuropa.

Med base i Nordjylland byder Forsvaret 2500 udenlandske soldater velkommen på Flyvestation Aalborg og Flådestation Frederikshavn. Soldaterne kommer fra 13 forskellige nationer.

De mange nationer sender alt lige fra konventionelle styrker og special-operationsstyrker til fly, helikoptere, skibe og militære gummibåde.

Det danske forsvar deltager med enheder fra Special-operationskommandoen, Søværnet, Hæren, Flyvevåbnet og Hjemmeværnet.

Øvelserne kommer til at foregå til lands og til vands - og sågar inde i byerne engang imellem, skriver Forsvaret.

For dem, der kunne tænke sig at se med, når soldaterne træner, er der dog dårlige nyheder.

- Night Hawk er omgærdet af en del hemmelighedskræmmeri, fordi specialstyrkerne skal kunne træne uforstyrret og uden at afsløre de taktikker, de benytter, når de bliver indsat, skriver Forsvaret.

Det er til gengæld et af de elementer i øvelsen, der gør Night Hawk særligt interessant for udenlandske soldater.

- Med dette års ambitionsniveau sætter Special-operationskommandoen barren endnu højere end tidligere. Og der er rift om pladserne hos de udenlandske deltagere, siger generalmajor Peter Boysen, der er chef for Specialoperationskommandoen, til B.T.

Rejser du til udlandet i år?