17. november 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dødstrussel mod statsminister giver ubetinget fængsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dødstrussel mod statsminister giver ubetinget fængsel

Retten i Viborg straffer mand, som i en mail til en myndighed kom med trussel mod Lars Løkke Rasmussen.

Danmark - 21. oktober 2019 kl. 14:11
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En grov trussel mod tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har i Retten i Viborg ført til en dom på ubetinget fængsel i 40 dage.

En 46-årig mand fra Kjellerup er ifølge Viborg Stifts Folkeblad mandag blevet dømt på grund af indholdet af en mail, han sendte til Patienterstatningen.

arrow Læs også: 39-årig mand skal 40 dage i fængsel for at true MFer

Manden var vred over, at han ikke kunne få erstatning. "Så har jeg besluttet mig for at skyde Statsministeren i knoppen i stedet for," skrev han.

I retten sagde manden, at han mente, at ordene var taget ud af deres sammenhæng, rapporterer Viborg Stifts Folkeblad.

Retten slår dog fast, at den 46-årige havde truet en person i offentlig tjeneste. Manden overvejer, om han vil anke dommen til landsretten.

I sidste uge behandlede Retten i Næstved en anden straffesag om grove ord mod folkevalgte. Her var offeret folketingsmedlem Zenia Stampe (R), og også i den sag blev udfaldet ubetinget fængsel i 40 dage.

En 39-årig mand havde på Instagram skrevet, at den radikale politiker burde have hovedet sparket i stykker.

Ifølge det regionale medie sn.dk sagde denne mand, at han havde fortrudt sin handling, og at han havde forsøgt at slette de ord, han havde skrevet.