26. november 2020
Alexander Vedernikov er uddannet fra musikkonservatoriet i Moskva. Han har igennem mange år været en efterspurgt gæstedirigent ved flere af verdens største orkestre. (Arkivfoto).
Alexander Vedernikov er uddannet fra musikkonservatoriet i Moskva. Han har igennem mange år været en efterspurgt gæstedirigent ved flere af verdens største orkestre. (Arkivfoto).
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det Kongelige Teaters musikchef er død med corona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det Kongelige Teaters musikchef er død med corona

Russiske Alexander Vedernikov er død, 56 år. Han skulle have dirigeret i Det Kongelige Kapel fredag.

Danmark - 30. oktober 2020 kl. 12:01
Af Ritzau

Det Kongelige Teaters musikchef, den russiske dirigent Alexander Vedernikov, er død med coronavirus.

Det oplyser Det Kongelige Teater til Politiken.

Musikchefen blev 56 år.

Han skulle have dirigeret Beethovens 9. symfoni med Det Kongelige Kapel fredag aften.

Der er "en tung stemning" på teatret, siger John Fulljames, der er operachef på Det Kongelige Teater, til Politiken.

- Alexander skulle have dirigeret Beethovens 9. symfoni i Operaen i aften. Og det er stadig den, vi spiller - nu med en ny dirigent.

- Vi har dedikeret koncerten til Alexanders minde. Og i tilgift til symfonien opfører vi en langsom Beethovensats, siger han.

Alexander Vedernikov er uddannet fra musikkonservatoriet i Moskva. Han har igennem mange år været en efterspurgt gæstedirigent ved flere af verdens største orkestre.

Han har blandt andet jævnligt samarbejdet med det franske symfoniorkester Orchestre de Paris og britiske BBC Symphony Orchestra.

Vedernikov kom til Det Kongelige Teater i 2016. Fra 2009 til 2016 var han også ansat i Danmark, da han var chefdirigent for Odense Symfoniorkester.

Før da havde han fra 2001 til 2009 været musikchef og chefdirigent ved det historiske Bolsjojteater i Moskva.

Vedernikov blev ved sin ansættelse hos Det Kongelige Teater fremhævet som en dirigent med stor musikalitet og som en utrættelig inspirationskilde.

Den afdøde musikchef har altid haft musik under huden. Han voksede op i Moskva i en musikalsk familie. I 1995 var han med til at stifte det russiske symfoniorkester, hvor han var kunstnerisk leder og chefdirigent frem til 2004.

Ruslands traditioner inden for musik og teater har generelt spillet en stor rolle i hans kunstneriske virke.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?