27. november 2020
Festivalsgæsterne brugte otte procent mere mobildata sammenlignet med sidste år. Forbruget svarer til 1617 døgns uafbrudt streaming af Netflix i højeste kvalitet.
Festivalsgæsterne brugte otte procent mere mobildata sammenlignet med sidste år. Forbruget svarer til 1617 døgns uafbrudt streaming af Netflix i højeste kvalitet.
Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dataforbruget på Roskilde Festival var historisk højt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dataforbruget på Roskilde Festival var historisk højt

Gæsterne på Roskilde Festival slugte meget mobildata på at tjekke deres Instagram, oplyser teleselskabet 3.

Opdateret 07. juli 2019 kl. 14:56
Danmark - 07. juli 2019 kl. 14:54
Af Ritzau

Der blev ikke kun skruet op for musik og kolde fadøl under årets Roskilde Festival. Også festivalgæsternes dataforbrug blev skruet i vejret.

Det oplyser teleselskabet 3 i en pressemeddelelse.

Dataforbruget under festivalen var rekordhøjt hos 3. Således blev der brugt 87 terabyte, fra campingområdet åbnede lørdag den 29. juni, til festivalen sluttede søndag morgen den 7. juli.

arrow Læs også: Dropfodsskinne er festival-hittegodskontorets juvel

Forbruget svarer ifølge teleselskabet til 1617 døgns uafbrudt streaming af Netflix i højeste kvalitet.

Det er en stigning på otte procent sammenlignet med sidste år.

Alene torsdag den 4. juli brugte 3's kunder 14 terabyte data. Det er rekord for dataforbrug på én dag på Roskilde Festival.

Til sammenligning brugte 3's kunder 16,7 terabyte data på hele festivalen i 2014.

Særligt Instagram hittede blandt festivalgæsterne i år.

- Instagram er den app på festivalen, der trækker mest data, så når den er udfordret, har det en stor indvirkning på netværkstrafikken, siger Stefan Ring, der er ansvarlig for 3's netværk på Roskilde Festival.

Han vurderer, at Instagrams Stories-funktion er en af årsagerne til, at app'en trækker ekstra meget data i år.

Netværket sladrer desuden om festivalgæsternes vaner, forklarer Stefan Ring.

- Der er altid en stor stigning i taleopkald hvert år om lørdagen, når folk løber ind på campingområdet. Vi ser en peak-belastning i masterne omkring indgangene, indtil folk er kommet på plads i deres lejr.

- Så begynder trafikbelastningen at fordele sig mere jævnt i området, hvor streaming af især musik står for store mængder datatrafik.

- Og når koncerterne for alvor går i gang om onsdagen, eksploderer belastningen på hele vores festivalnetværk, siger han.

arrow Roskilde Festival: Ændringer har fungeret godt
08. juli 2019 kl. 15:25 Opdateret: kl. 13:44
arrow Festivalflirt for 25 år siden endte med ægteskab
08. juli 2019 kl. 14:32 Opdateret: kl. 13:27
arrow Gæsterne har svinet mindre på årets Roskilde Festival
08. juli 2019 kl. 13:33 Opdateret: kl. 13:33
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?