3. august 2021
Hver tiende sygeplejerske i Danmark indledte lørdag en strejke for blandt andet at råbe op om bedre lønforhold. Rundt omkring i landet gik flere sygeplejersker i den forbindelse på gaden, blandt andet her på Christiansborg Slotsplads i København.
Hver tiende sygeplejerske i Danmark indledte lørdag en strejke for blandt andet at råbe op om bedre lønforhold. Rundt omkring i landet gik flere sygeplejersker i den forbindelse på gaden, blandt andet her på Christiansborg Slotsplads i København.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danskere vil holde politikere ude af strejke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Danskere vil holde politikere ude af strejke

En igangsat strejke har forlænget konflikt om sygeplejerskernes overenskomst. Alligevel mener et flertal af danskere, at politikerne skal undlade at gribe ind.

Danmark - 20. juni 2021 kl. 20:00
Af Ritzau

Den igangværende sygeplejerskekonflikt kan ende med et regeringsindgreb, hvis sygeplejerskerne og arbejdsgiverne ikke kan blive enige om en overenskomstaftale.

Et flertal af danske borgere mener imidlertid, at politikerne skal afstå fra at gribe ind i konflikten, hvis det betyder, at sygeplejerskerne ikke får opfyldt deres krav til eksempelvis løn.

Det viser en ny måling, som er foretaget af analyseinstituttet Voxmeter for Ritzau.

I målingen svarer 58,9 procent af de adspurgte, at de ikke ønsker politisk indgriben, mens 22,3 procent støtter det. 18,8 procent svarer "ved ikke".

Ifølge Henning Jørgensen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, flugter resultatet godt med andre målinger, som viser, at der er sympati med sygeplejerskerne.

Sygeplejerskerne er meget anerkendte i befolkningen, og mange vil gerne belønne, at de har stået i forreste række under coronaepidemien.

- Man skal tolke det sådan, at der er en fortsat opbakning i et befolkningsflertal til, at sygeplejerskerne skal imødekommes med deres krav, siger han.

Den store opbakning til at komme sygeplejerskernes krav i møde stiller dog politikerne i en forfærdelig klemme, hvis det på et tidspunkt bliver nødvendigt at gå ind i konflikten, påpeger Henning Jørgensen.

Af samme grund kommer der til at gå flere uger, før vi vil se et sådan scenarie.

- Det er et ekstra argument for, at politikerne ikke griber ind lige med det samme. Det er først, når den kurve, hvor opbakningen i befolkningen til sygeplejerskernes krav daler og krydser den anden kurve - nemlig hensynet til offentlig ro, orden og sikkerhed - at politikerne kommer på banen, siger han.

Samme toner lyder fra Mikkel Mailand, som er arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet.

- Det sker sådan cirka en gang hver tiende år. På det sidste har det måske været en lille smule oftere, at overenskomstforhandlinger går i hårdknude, og at de må afsluttes med politisk indgreb.

- Så det er et værktøj, der ligger i værktøjskassen i den danske model. Men man bruger det kun, når alle andre muligheder er udtømt, siger han.

Spørger man regeringen, er der på nuværende tidspunkt ikke udsigt til, at den vil ende konflikten med et lovindgreb.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde på Folkemødet fredag, at det er op til arbejdsmarkedets parter at afgøre sygeplejerskernes løn.

- Vi er ikke part i den her konflikt. Og jeg kommer ikke til at sige et ord om konflikten.

Ender regeringen og Folketinget med at gribe ind, er det ikke givet, at det vil falde ud til sygeplejerskernes fordel.

Faktisk mener Mikkel Mailand, at det ikke er "specielt realistisk", at sygeplejerskerne kommer igennem med deres ønsker.

- Hvis man ser på historien og de indgreb, der har været tidligere, så gives der ikke rigtig noget substantielt, ud over det der allerede har været på bordet i enten forhandlingerne eller i Forligsinstitutionen.

Strejken blandt sygeplejerskerne blev indledt lørdag.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?