11. december 2018
De amerikanske myndigheder vil formelt gå videre med sagen mod en 52-årig dansk statsborger, der er under anklage for at have startet den tredjestørste skovbrand i Colorados historie.
De amerikanske myndigheder vil formelt gå videre med sagen mod en 52-årig dansk statsborger, der er under anklage for at have startet den tredjestørste skovbrand i Colorados historie.
Foto: Handout/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dansker skal for retten for gigantisk skovbrand i USA

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansker skal for retten for gigantisk skovbrand i USA

En 52-årig dansk mand blev 30. juni anholdt for at have startet en stor skovbrand i Colorado.

Danmark - 23. september 2018 kl. 09:09
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De amerikanske myndigheder vil formelt gå videre med sagen mod en 52-årig dansk statsborger, der er under anklage for at have startet den tredjestørste skovbrand i delstaten Colorados historie.

Det skriver nyhedsbureauet AP ifølge avisen The Denver Post.

Anklageskriftet tæller 141 punkter om brandstiftelse - et punkt for hver bygning, der er blevet ødelagt i den omfattende brand i juni.

Den danske mand blev anholdt den 30. juni i forbindelse med efterforskningen af branden.

Skovbranden har ødelagt et område på omkring 40.000 hektarer i Sangre de Cristo-bjergene.

Under retsmøder er det kommet frem, at danskeren flere gange har ændret sin forklaring om, hvad der egentlig skete.

Først lød forklaringen, at han rigtigt nok startede en brand for at brænde affald af. Senere skiftede han dog mening. I stedet opstod branden, da han var ved at grille.

Han nægter sig skyldig, men han kan godt erkende, at han brugte levende ild. Han afviser dog, at han startede skovbranden bevidst.

Det fremgår ikke, hvornår sagen mod danskeren skal for retten.

Adskillige medier har beskæftiget sig med sagen.

Også de amerikanske udlændingemyndigheder er involveret, idet danskeren kan blive udvist. Han opholder sig nemlig ulovligt i USA på et udløbet visum.

På sociale medier har den 52-årige i øvrigt givet udtryk for en generel mistillid til myndigheder, ligesom han erklærer sig som anarkist.

Han bryder sig ikke om jøder, støtter retten til at bære våben og er fortaler for fri marihuana, fremgår det af hans opslag, rapporteres det.