14. december 2017
En ulykke på krigsskib "Absalon" under en øvelse har kostet en soldat livet.
En ulykke på krigsskib "Absalon" under en øvelse har kostet en soldat livet.
Foto: Free/Wikimedia
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dansk soldat dræbt på skibet Absalon under Nato-øvelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk soldat dræbt på skibet Absalon under Nato-øvelse

En ulykke med en luge på krigsskibet "Absalon" har mandag kostet en marineoverkonstabel livet.

Opdateret 19. september 2017 kl. 06:48
Danmark - 19. september 2017 kl. 06:46
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Under Nato-øvelsen Northern Coast mandag mistede en dansk marineoverkonstabel livet på Søværnets skib "Absalon". Dødsfaldet var resultatet af en ulykke.

Det oplyser Værnsfælles Forsvarskommando i en pressemeddelelse.

Marineoverkonstablen fik hovedet i klemme i en luge og pådrog sig svære skader i hovedet.

Både skibslægen og en redningshelikopter, der blev tilkaldt, kæmpede forgæves for at redde soldatens liv.

- Der er tale om en tragisk ulykke, og mine tanker går til de efterladte, som har fået den værste besked af alle, og til besætningen og andre kolleger, som har mistet en kollega og kammerat, siger chef for Marinestaben kontreadmiral Torben Mikkelsen.

Øvelsen foregår nordøst for Bornholm og pågår indtil 22. september.

Forsvaret har iværksat en efterforskning af ulykken.

- Lige nu er den militære anklagemyndighed om bord på "Absalon", og det har den været siden i går aftes, siger Gorm Bergqvist, der er vicechef for marinestaben, tirsdag klokken 11.

Den militære anklagemyndighed, Forsvarets Auditørkorps, skal efterforske, under hvilke omstændigheder ulykken er sket.

Generalauditøren og auditørerne har samme beføjelser som den civile anklagemyndighed i relation til efterforskning.

Det inkluderer mulighed for afhøring af vidner samt mulighed for eventuelt at rejse sigtelser.

Det er rutine, at auditørkorpset iværksætter en undersøgelse ved dødsfald, der sker i tjeneste. Indtil videre er der ifølge Gorm Bergqvist ingen oplysninger om mistænkelige forhold i forbindelse med ulykken.

Gorm Bergqvist kan bekræfte, at ulykken er sket i forbindelsen med udførelsen af øvelsen.

- Det er i forbindelse med øvelsesvirksomhed (at ulykken sker, red.), siger han.

De pårørende er underrettet, oplyser Forsvaret.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk