22. februar 2019
Der er et stort potentiale for at genanvende mere plastik, viser rapport. (Arkiv)
Der er et stort potentiale for at genanvende mere plastik, viser rapport. (Arkiv)
Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danmark smider for meget plast ud: Genbrug kan give milliarder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmark smider for meget plast ud: Genbrug kan give milliarder

Danmark er rigtig dårlig til at genanvende plastik, da mere end halvdelen ender på forbrændingsanlæg.

Danmark - 17. januar 2019 kl. 06:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danmark er dårlig til at genbruge plastik, og der er et stort potentiale, hvis det bliver sat i system.

Det er nemlig ikke kun naturen og klimaet, der vil få det bedre, hvis danske forbrugere og virksomheder bliver bedre til at genanvende plastik.

arrow Læs også: Plastikaffald går op i røg

Der vil også være en økonomisk gevinst på 1,6 milliarder kroner om året, hvis alt bliver genbrugt.

Det viser en rapport, som den offentlige Innovationsfonden og konsulentvirksomheden McKinsey står bag.

- Danmark er meget, meget dårlig til at genanvendelige plastik, og det skyldes, at vi gennem mange år har brændt vores affald på forbrændingsanlæg.

- Problemet er, at plastikken ikke bliver genanvendt, og vi laver mere CO2, end vi burde, siger Peter Høngaard Andersen, der er direktør for Innovationsfonden.

Op mod 60 procent af alt plastikaffald ender på danske forbrændingsanlæg. Løsningen til at vende udviklingen er at skabe et system, som man kender fra pantsystemet på dåser og flasker.

Det betyder ikke nødvendigvis, at der skal være pant på juicekartoner og müsliposer, men at der kommer afgifter på plastik, så virksomheder får en økonomisk grund til at genanvende.

- Det handler om videst muligt at indsamle, genanvende og lave det om til ny emballage som flasker eller dåser, siger Peter Høngaard Andersen.

I Danmark producerer virksomheder og husholdninger 340.000 ton plastikaffald om året. Det er omkring 60 kilo per person.

Peter Høngaard Andersen påpeger, at forbrugerne også kan spille en rolle i at mindske brugen af plastik.

- Som forbruger kan man være bevidst om at undgå plastik i det omfang, det kan lade sig gøre.

- Det kan være at få sit kød i papir i stedet for plastik og at være meget bevidst om at sortere sit affald, siger Peter Høngaard Andersen.

De 1,6 milliarder kroner, som kan spares på genanvendelse, kommer ved, at der skal importeres mindre plastik samt de olieprodukter, der bliver brugt til at fremstille det.

Derudover er der en gevinst fra de job, som forventes at blive skabt på at skabe løsninger, som skal bruges til at genanvende mere plastik.

I EU er der et mål om, at 50 procent af al plastik skal være genbrug i 2025.

Konklusionerne i rapporten bliver præsenteret på en konference i FN Byen i København torsdag.

arrow Tommy Ahlers vil have mere forskning om genbrug af plastik
17. januar 2019 kl. 09:57 Opdateret: kl. 09:58