1. december 2020
Danmark sender 600 beskyttelsesdragter til Libanon efter den voldsomme eksplosion tirsdag.
Danmark sender 600 beskyttelsesdragter til Libanon efter den voldsomme eksplosion tirsdag.
Foto: AFP
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danmark sender beskyttelsesdragter til Beirut efter eksplosion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmark sender beskyttelsesdragter til Beirut efter eksplosion

En voldsom eksplosion ramte tirsdag Libanons hovedstad. Danmark donerer beskyttelsesdragter og 12 millioner.

Danmark - 05. august 2020 kl. 17:30
Af Ritzau

Danmark donerer 600 kemikaliebeskyttelsesdragter til Libanon efter den store eksplosion, som tirsdag ramte landets hovedstad, Beirut.

Det oplyser Beredskabsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Mindst 135 mennesker er afgået ved døden efter eksplosionen, som har fået landets myndigheder til at anmode om støtte.

arrow Læs også: Danmark sender specialister til Beirut efter eksplosion

Libanesisk Røde Kors vurderer, at cirka 5000 mennesker er såret - mange af dem alvorligt.

Det er blandt andet beskyttelsesudstyr til redningsarbejderne, som efterspørges, og det sender Danmark torsdag afsted med privat fragtfirma.

- Vi har gjort, hvad vi kunne for at få et overblik over, hvordan vi hjælper hurtigt og bedst. Der bliver peget på, at der er brug for at søge i murbrokker for at redde menneskeliv.

- I det arbejde er der brug for kemikaliebeskyttelsesdragter, der gør, at de mennesker, der skal levere en indsats, kan beskytte sig imod de kemikalier, som vi ved har været involveret, siger minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn (S).

Ministeren har spurgt Beredskabsstyrelsen om, hvorvidt dragterne er tilstrækkelige. Det er de, lyder svaret.

Samtidig sender Danmark 12 millioner kroner til Beirut, som går til Røde Kors og Red Barnet, der hjælper til i området i øjeblikket.

De skal hjælpe med varme tæpper, mad, lægehjælp og sikre, at indbyggerne har tag over hovedet.

Eksplosionen har fået den libanesiske regering til at indføre to ugers kriseberedskab i Beirut.

Den danske donation er finansieret af Udenrigsministeriet. En del af transporten af udstyret forventes finansieret af EU.

arrow Dødstal efter eksplosion i Beirut stiger til 154
07. august 2020 kl. 12:00 Opdateret: kl. 12:02
arrow Libanon tilbageholder 16 personer efter eksplosion i Beirut
07. august 2020 kl. 00:22 Opdateret: kl. 00:24
arrow Macron beder om international undersøgelse af Beirut-eksplosion
06. august 2020 kl. 22:10 Opdateret: kl. 22:12
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?