14. maj 2021
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) glæder sig over, at Danmark får tilsendt ekstra Pfizer-vacciner. (Arkivfoto)
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) glæder sig over, at Danmark får tilsendt ekstra Pfizer-vacciner. (Arkivfoto)
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danmark får 650.000 ekstra Pfizer-vacciner i andet kvartal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmark får 650.000 ekstra Pfizer-vacciner i andet kvartal

Ifølge Sundhedsstyrelsen indgår 650.000 ekstra Pfizer-doser i andet kvartal ikke i seneste vaccinationsplan.

Danmark - 14. april 2021 kl. 15:16
Af Ritzau

Frem mod sommerferien kommer Danmark til at modtage flere vacciner end forventet fra Pfizer/BioNTech.

Cirka 650.000 ekstra vacciner fra de to selskaber vil blive sendt til Danmark i andet kvartal. Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

De ekstra vacciner kommer i forlængelse af, at EU har indgået en aftale med Pfizer om at fremrykke levering af 50 millioner vacciner til EU fra fjerde til andet kvartal.

Det vil sige, at lidt over én procent af de 50 millioner vacciner bliver sendt til Danmark. Fordelingen af vaccinerne sker ud fra befolkningsstørrelsen i EU-landene.

- Helt afgørende for den vaccineudrulning, der sker i Danmark i disse uger og måneder, skriver sundhedsministeren på Twitter om de ekstra Pfizer-vacciner.

Onsdag har de danske sundhedsmyndigheder valgt at stoppe med AstraZeneca-vaccinen. Det skyldes, at der har været tilfælde, hvor personer har oplevet alvorlige bivirkninger efter vaccination.

Beslutningen om at stoppe med AstraZeneca-vaccinen betyder, at der kommer til at gå længere tid med at få vaccineret alle danskere.

Personer over 50 år kan forvente at få tilbudt det første stik i uge 21 i maj. Det er to uger senere end den hidtidige plan.

Den samme gruppe kan forvente at være tilbudt stik nummer to den sidste uge i juni. Det er en udskydelse på tre uger.

Det forventes nu, at alle over 16 år er vaccineret den første uge i august. Det er en udsættelse på to uger.

Ifølge Sundhedsstyrelsen tager vaccinationsplanen endnu ikke højde for de 650.000 ekstra Pfizer-doser, som sundhedsministeren fortæller, at Danmark kan se frem til i andet kvartal.

Det vil sige, at de forventede vaccinationstidspunkter kan blive rykket tættere på, når de ekstra doser først er indregnet.

- Eventuelle ekstra doser af vacciner vil først indgå i kalenderen, når vi har modtaget formel besked om, at vi vil modtage dem, skriver Sundhedsstyrelsen i et skriftligt svar.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?