21. oktober 2021
42.000 personer i Danmark har fået tredje stik med en coronavaccine. (Arkivfoto)
42.000 personer i Danmark har fået tredje stik med en coronavaccine. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona er fortsat på tilbagetog: Kontakttallet bliver på 0,7

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona er fortsat på tilbagetog: Kontakttallet bliver på 0,7

Ti smittede med coronavirus smitter i gennemsnit syv andre, viser beregning af kontakttal.

Danmark - 21. september 2021 kl. 13:23
Af Ritzau

Kontakttallet for coronavirus er opgjort til 0,7, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter. Det er uændret i forhold til sidste uge.

Der er større usikkerhed om tallet, fordi der bliver testet langt færre end tidligere.

Når tallet er på 0,7, vurderes det, at ti smittede i gennemsnit smitter syv andre. Dermed er epidemien altså aftagende.

Kontakttallet - der tidligere gik under betegnelsen smittetrykket - er en beregning af, hvordan smitten med coronavirus spreder sig i samfundet.

Kontakttallet udregnes ved at se på smittetallene for halvanden uge siden.

Tallet bruges af myndighederne som et blandt flere pejlemærker til at se, hvordan coronapandemien udvikler sig i samfundet.

Magnus Heunicke skriver på Twitter, at Danmark står et godt sted - også når man kigger på andre nøgletal.

Han påpeger, at mere end 42.000 af de mest sårbare borgere i Danmark har fået et tredje stik med en vaccine. Det gælder blandt andet cirka hver anden plejehjemsbeboer.

Antallet af daglige smittetilfælde har i september i gennemsnit været på 461, hvilket er en halvering fra august.

Antallet af daglige test er dog i samme periode faldet, og derfor kan det reelle smittetal være højere, men bare ikke opdaget i test.

På sygehusene er antallet af indlagte med coronavirus i denne uge faldet til under 100, hvilket er det laveste niveau i mere end en måned.

10. september mistede coronavirus status som samfundskritisk sygdom i Danmark. Dermed bortfaldt de sidste coronarestriktioner.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?