11. august 2020
I fem måneder har Rasmus Kierkegaard Kristiansen siddet fængslet i Brasilien.
Arkivfoto
I fem måneder har Rasmus Kierkegaard Kristiansen siddet fængslet i Brasilien. Arkivfoto
Foto: smays/cc 2.0
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brasilien stiller krav i sag om udlevering af dansker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brasilien stiller krav i sag om udlevering af dansker

I fem måneder har Rasmus Kierkegaard Kristiansen siddet fængslet i Brasilien.

Danmark - 14. juli 2020 kl. 11:29
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En domstol i Brasilien kræver en garanti fra de danske myndigheder, hvis en dansk statsborger skal udleveres i sagen om et drab, som blev begået for 27 år siden.

Det skriver Ekstra Bladet tirsdag.

Rasmus Kierkegaard Kristiansen har siden februar siddet varetægtsfængslet i Brasilien på grund af Danmarks begæring om udlevering.

Kristiansen er mistænkt for at have dræbt Erik Højer Christensen i sommeren 1993 i Portugal. Liget blev parteret med en fukssvans.

I forbindelse med spørgsmålet om udlevering til Danmark vil den brasilianske højesteret have en garanti for, at Kristiansen ikke forsøges idømt fængsel på livstid, skriver Ekstra Bladet.

Der er fastsat en frist i sagen, og den udløber i den kommende uge. Inden da skal Danmark svare på, om kravet kan opfyldes eller ej.

Den danske statsborgers advokat i Danmark, Sysette Vinding Kruse, forventer, at han løslades, såfremt der ikke findes en løsning.

I 1993 kørte Rasmus Kierkegaard Kristiansen sammen med Erik Højer Christensen fra England til det nordlige Portugal. Tilsyneladende skulle de arbejde sammen om at sælge brugte tyske luksusbiler.

arrow Læs også: Savnet dansker blev dræbt i Portugal for 28 år siden
Erik Højer Christensen
Erik Højer Christensen havde en maskinfabrik i Vråby på Stevns, som han solgte som 35-årig og flyttede til London.
Han ønskede at investere sine penge og kom i kontakt med Rasmus Kierkegaard Kristiansen, der havde skrevet flere bøger om at tjene hurtige penge.
Sammen ville de købe brugte luksusbiler i Tyskland og videresælge dem i Sydeuropa.

Men Erik Højer Christensen blev dræbt, hvorefter liget blev parteret. Efterfølgende blev offerets underkrop fundet i et skovområde ved Amarante øst for Porto.

TV2 fandt for nylig frem til Rasmus Kierkegaard Kristiansen i Brasilien. I en dokumentar, som tv-stationen har produceret, forklarede den efterlyste dansker, at han i flere år har ønsket at komme hjem til Danmark for at forklare, hvad der i virkeligheden skete.

I dokumentarudsendelsen fastholdt Rasmus Kierkegaard Kristiansen, at han ikke havde dræbt Erik Højer Christensen.

arrow Anholdelse i makaber sag hvor mand fra Stevns blev myrdet
15. februar 2020 kl. 10:58 Opdateret: kl. 18:07
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?