21. september 2020
Retten i Aarhus.
Retten i Aarhus.
Foto: Colorbox/Free
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bilist så ingen advarsler før hun kørte cykelrytter i døden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bilist så ingen advarsler før hun kørte cykelrytter i døden

Jeg har ikke vidst, jeg gjorde noget forkert, siger kvinde, der sidste år kørte 18-årig cykelrytter ihjel.

Opdateret 20. januar 2020 kl. 11:19
Danmark - 20. januar 2020 kl. 11:03
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det skulle have været en festlig begivenhed, da der sidste år i dagene omkring Kristi himmelfart blev afholdt cykelløb på vejene ved Odder i Østjylland.

Men en dødsulykke, hvor den 18-årige cykelrytter Andreas Byskov Sarbo blev påkørt og dræbt, kastede mørke skygger over løbet.

arrow Læs også: Dom: Kvinde var ikke skyld i cykelrytters død

Det var en 28-årig kvinde, der førte bilen, og Retten i Aarhus behandler nu det retlige efterspil.

Kvinden er tiltalt for uagtsomt manddrab og for brud på færdselsloven ved at have udvist manglende agtpågivenhed.

Kvinden, der bor i lokalområdet, svingede under kørslen ned ad en vej, hvor venstresving var midlertidig forbudt på grund af cykelløbet.

Efterfølgende kolliderede bilen frontalt med cykelrytteren.

Men kvinden hævder, at hun ikke så et skilt med et forbud mod at svinge til venstre.

Og to vagter, der var posteret, gjorde ifølge kvinden ikke anskrig, da hun alligevel svingede.

- Jeg ser ikke nogen skilte. Jeg ser to vagter, inden jeg drejer. Jeg har øjenkontakt med den ene af dem, men der er ikke nogen, der gør fagter eller lignende.

- Jeg har ikke vidst, jeg har gjort noget forkert, siger kvinden, der ikke havde hverken alkohol eller stoffer i blodet, da ulykken skete.

En af vagterne har en anden udlægning af hændelsesforløbet.

Han forklarer, at bilen gassede op og skar hjørnet af krydset. Han råbte og viftede med armene, men uden effekt.

- Jeg tænker: Hold da op. Jeg håber ikke, det her går galt, forklarer vagten.

Inden ulykken havde vagterne afvist flere bilister, der var på vej i samme retning.

- De blev sure, men accepterede og kørte en anden vej, fortæller vagten.

Retssal 10 er fyldt med pårørende, familier og venner til både den tiltalte og den unge mand, der blev dræbt.

Hvis kvinden findes skyldig, går anklageren efter en fængselsstraf.

Anklageren vil også have kvinden frakendt førerretten.

Det er endnu uvist, hvornår der falder dom i sagen.

arrow Ung kvinde får bøde efter cykelrytters død i trafikken
27. januar 2020 kl. 13:29 Opdateret: kl. 15:01
arrow Bilist vil frifindes for uagtsomt manddrab: Et skilt manglede
20. januar 2020 kl. 13:53 Opdateret: kl. 13:54
arrow FAKTA: Tidligere domme for uagtsomt trafikdrab
20. januar 2020 kl. 12:06 Opdateret: kl. 12:08
Har debatten om sexisme taget overhånd?