23. januar 2021
Amagerbanken taber stort på valutagambling
Amagerbanken tabte op mod 300 millioner kroner på tre måneder på at spekulere i schweizerfranc. Regulær gambling, mener professor.
Valutaspekulation koster Amagerbanken dyrt. I et forsøg på at begrænse skaderne fra en række dårlige lån har banken sat op imod fire milliarder kroner i schweizerfranc, skriver Berlingske Business.
Håbet var, at kursen ville falde. Men stik imod Amagerbankens forventning steg schweizerfrancen med syv procent, og det betyder et tab i 300 millioner kroners klassen for banken fra april til og med juni.
Håbet var, at kursen ville falde. Men stik imod Amagerbankens forventning steg schweizerfrancen med syv procent, og det betyder et tab i 300 millioner kroners klassen for banken fra april til og med juni.
Det bekræfter flere uafhængige kilder tæt på forløbet over for Berlingske Business.
Professor i finansiering ved CBS Finn Østrup betegner Amagerbankens valutastrategi som regulær gambling, fordi det er umuligt at forudse valutakursernes udvikling.
- Netop i Amagerbankens pressede situation burde man have været mere forsigtig, især når man i forvejen har store penge ude at svømme på ejendomsmarkedet, siger han til avisen.
Ifølge Berlingske Business møder metoden med at spekulere i valuta med kundernes gæld hovedrysten over alt i den finansielle sektor - heriblandt hos Amagerbankens storaktionær Karsten Ree.
Avisen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Amagerbankens direktør, Jørgen Brændstrup.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?