23. februar 2020
En 81-årig mand er natten til lørdag død af sine kvæstelser efter at være blevet påkørt på cykel nær Nakskov fredag aften. (Arkivfoto)
En 81-årig mand er natten til lørdag død af sine kvæstelser efter at være blevet påkørt på cykel nær Nakskov fredag aften. (Arkivfoto)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 81-årig cyklist er død på hospitalet efter påkørsel nær Nakskov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

81-årig cyklist er død på hospitalet efter påkørsel nær Nakskov

En mand blev fløjet til Rigshospitalet med hovedtraume efter en påkørsel. Han er i nat død af sine kvæstelser.

Danmark - 17. januar 2020 kl. 22:50
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 81-årig mand, der fredag aften blev kvæstet i en trafikulykke nær Nakskov, er død.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Mikkel Kjærgaard tidligt lørdag morgen.

- Han er beklageligvis afgået ved døden, siger han.

Den ældre mand blev erklæret død på Rigshospitalet klokken 01.37.

Hans pårørende er underrettet.

Manden blev angiveligt påkørt, da han uden varsel svingede ind foran en bil ved en fodgængerovergang.

- Sådan som vi har fået det klarlagt, er det en cyklist og en bilist, der kører i samme retning, sagde politikommissær Ole Hald fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST fredag aften.

- Ved et fodgængerfelt svinger cyklisten ind foran bilen og bliver påkørt og får en form for hovedtraume.

Over for B.T. har politiet forklaret, at det var umuligt for bilisten at nå at reagere.

Den 81-årige cyklist blev efter ulykken fløjet til Rigshospitalet med akutlægehelikopteren.