5. december 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 42-årig tiltalt for overgreb på dement fanget på video

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

42-årig tiltalt for overgreb på dement fanget på video

En mand er tiltalt for at have udnyttet en ældre kvinde seksuelt på et plejehjem.

Danmark - 12. november 2019 kl. 14:52
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tidligere på året gav Retten i Odense tilladelse til, at Fyns Politi kunne sætte et overvågningskamera op hos en ældre, dement kvinde på et plejehjem.

Årsagen var, at kvindens læge havde mistanke om, at hendes patient blev udnyttet seksuelt i sit hjem på Fyn.

Det er kommet frem tirsdag ved Retten i Odense, skriver fyens.dk.

Her bliver sagen om de formodede seksuelle overgreb behandlet.

En 42-årig mand er tiltalt for en voldtægt og yderligere to seksuelle overgreb begået mod den ældre kvinde fra april til juli i år.

I de to tilfælde har han ifølge anklageskriftet fået kvinden til at udføre oralsex.

En overvågningsvideo fra 6. juli viser ifølge anklager Maria Blomsterberg en situation, hvor den tiltalte modtager oralsex af den ældre kvinde.

Ifølge anklagemyndigheden har manden udnyttet kvindens mentale tilstand til at skaffe sig samleje med hende.

Manden nægter sig skyldig, men erkender at have haft seksuelt samkvem med plejehjemsbeboeren. I retten har han forklaret, at de begge - efter hans opfattelse - ønskede at have sex.

- Jeg blev chokeret over anholdelsen og sigtelsen. Det var ren forelskelse, har han forklaret i retten ifølge fyens.dk.

Den 42-årige mødte kvinden under et besøg hos sin morfar på plejehjemmet og har forklaret, at han ikke vidste, at hun var dement.

Den ældre kvinde lider dog ifølge anklagemyndigheden af svær demens.

Der ventes dom i sagen tirsdag eftermiddag.