20. oktober 2021
Københavns Byret har fredag morgen kendt en 29-årig mand skyldig i at hverve en nu 30-årig mand til Islamisk Stat i Syrien i 2013. (Arkivfoto)
Københavns Byret har fredag morgen kendt en 29-årig mand skyldig i at hverve en nu 30-årig mand til Islamisk Stat i Syrien i 2013. (Arkivfoto)
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 29-årig mand er skyldig i at hverve IS-kriger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

29-årig mand er skyldig i at hverve IS-kriger

Københavns Byret finder en nu 29-årig mand skyldig i en otte år gammel sag om terror.

Danmark - 17. september 2021 kl. 10:26
Af Ritzau

En 29-årig mand er skyldig i at hverve en mand til terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien og medvirke til, at han fik træning i at bruge våben.

Det har Københavns Byret afgjort fredag morgen.

Den 29-årige kommunikerede i en kortere periode i 2013 over Facebook med en mand, som siden rejste til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat.

Retten fandt, at den 29-årige er skyldig efter den tiltale, som anklagemyndigheden har rejst imod ham.

Anklagerne er så alvorlige, at anklagemyndigheden ikke alene mener, at retten skal idømme manden fængsel, men også tage hans danske statsborgerskab fra ham.

Den 29-årige nægter sig skyldig.

Sagen var i lang tid hemmeligholdt, og grundlovsforhøret imod den 29-årige blev holdt for dobbeltlukkede døre.

Det betød, at det ikke var muligt at få oplyst, hvad manden blev sigtet for, da han blev anholdt, eller hans eventuelle forklaring.

Og da medier i efteråret 2020 på baggrund af en aktindsigt i retsdokumenter kunne løfte en flig af sløret for sagens substans, svarede anklagemyndigheden igen ved at rejse sigtelse mod en journalist fra DR.

Hun havde - lød det i sigtelsen - viderebragt oplysninger fra et lukket retsmøde. Og selv om det var Østre Landsret selv, der havde givet journalisten aktindsigt, så var anklagemyndigheden halvandet år om at nå frem til, at journalisten ikke havde brudt loven.

Den 29-årige mand er fredag morgen mødt i retten i et mørkt jakkesæt og sidder tavst ved siden af sin forsvarer, imens den ene af sagens tre dommere læser beskeder op imellem de to mænd, som sagen handler om.

I dem opfordrer den 29-årige blandt andet til at "give Syrien en chance til", da den hvervede mand synes, at træningslejren hos Islamisk Stat er for hård.

Den nu 30-årige mand, som den 29-årige hvervede, blev i 2018 idømt tre års fængsel for sit ophold hos Islamisk Stat og udvist for bestandig.

Udvisningen skete, til trods for at den 30-årige er født og opvokset i Danmark.

Der ventes dom fredag eftermiddag.

Rejser du til udlandet i år?