11. april 2021
En 20-årig mand ringede til familien og bad om at blive hentet efter en fest. Han lånte en cykel for at køre dem i møde, men blev på vejen ramt af en bil og dræbt.(Arkivfoto).
En 20-årig mand ringede til familien og bad om at blive hentet efter en fest. Han lånte en cykel for at køre dem i møde, men blev på vejen ramt af en bil og dræbt.(Arkivfoto).
Foto: Free
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 20-årig kørt ned og dræbt på vej hjem fra fest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

20-årig kørt ned og dræbt på vej hjem fra fest

Ung mand bad om at blive hentet efter fest i Thy og kørte familien i møde på cykel, da han blev ramt af bil.

Danmark - 27. februar 2021 kl. 09:33
Af Ritzau

En 20-årig mand fra Aalborg-området mistede tidligt lørdag morgen livet, da han blev ramt af en bil i Thy.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Ulykken skete på Aalborgvej i Vesløs kort før klokken 04.30.

Den 20-årige havde været til fest i Vesløs og ringede hjem for at blive hentet.

- Han låner så en cykel og kører familien i møde, fortæller politiets vagtchef Jesper Brøndum.

Men på vejen går det galt. Kort før klokken 04.30 ringer en 29-årig mand 112 og fortæller, at han i sin bil har påkørt noget - muligvis en cyklist.

- Han fortæller, at han blændede ned, da han mødte en modkørende lastbil. Da han blænder op igen, står den unge mand lige foran ham på vejen. Han havde ikke en chance for at undgå påkørslen, siger Jesper Brøndum.

Da politi og redningsmandskab når frem, finder de cyklen liggende på vejen.

- Ifølge bilinspektøren er cyklen blevet kørt over. Om den 20-årige er væltet på cyklen før påkørslen, eller hvad der er sket, kan vi ikke sige noget om.

- Men han har været helt mørklagt, og bilisten har ikke kunnet se ham, før det var for sent, siger vagtchefen.

De pårørende er blevet underrettet om ulykken.

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?