17. september 2021
Som det ses på billedet her, har Pankas blandt andet lavet en inddækning af siloerne, hvorfra asfalten hældes ned i de lastbiler, der skal transportere den. Men virksomheden har endnu ikke dokumenteret, at det har dæmpet lugtgenerne i tilstrækkelig grad. I brevet til Pankas skriver Allerød Kommune, at der fortsat kommer klager over lugten fra asfaltværket, efter siloerne er blevet dækket ind. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Som det ses på billedet her, har Pankas blandt andet lavet en inddækning af siloerne, hvorfra asfalten hældes ned i de lastbiler, der skal transportere den. Men virksomheden har endnu ikke dokumenteret, at det har dæmpet lugtgenerne i tilstrækkelig grad. I brevet til Pankas skriver Allerød Kommune, at der fortsat kommer klager over lugten fra asfaltværket, efter siloerne er blevet dækket ind. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Varsler politianmeldelse mod udskældt fabrik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Varsler politianmeldelse mod udskældt fabrik

Pankas har endnu ikke leveret dokumentation for, at lugtgenerne fra virksomhedens asfaltfabrik i Allerød er blevet mindre. Derfor forbereder kommunen en politianmeldelse. Ifølge Pankas er målingerne forsinket.

Allerød - 05. august 2021 kl. 08:37
Af Anne-Mette Rasmussen
arrow Læs også: Rapport melder om mindre lugt, mens Pankas truer med stort erstatningskrav

Mandag den 2. august dumpede der et brev ind i Pankas' indboks. Af brevet fremgår det, at Allerød Kommune forbereder en politianmeldelse af asfaltvirksomheden.

Det gør kommunen, fordi Pankas endnu ikke har dokumenteret, at virksomheden har formået at nedbringe lugtgenerne fra fabrikken i Farremosen. Dokumentationen skulle kommunen have haft senest den 1. august, men den lader fortsat vente på sig.

Og derfor skrider kommunen nu til handling, forklarer viceborgmester og formand for Teknik-, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget Miki Dam Larsen (S).

- Vi tager det hårdest mulige skridt i sagen, for vi har grundlæggende nul-tolerance over for den virksomhed. Nu burde de efterhånden have set skriften på væggen i forhold til, hvad de skal levere, og derfor er det skuffende og grotesk, at de så ikke leverer. Derfor varsler vi nu en politianmeldelse. De må forstå, at det her ikke er et tagselv-bord, siger han.

- Det, de laver, påvirker rigtig mange mennesker. Derfor er der ikke nogen tolerance overfor fejl og forsinkelser fra deres side.

Ulovligt forhold

Baggrunden for, at Allerød Kommune altså nu forbereder en politianmeldelse af Pankas A/S, er, at kommunen den 30. december 2020 gav virksomheden påbud om at mindske lugtgenerne i forbindelse med lastning og transport af asfalten så meget, at de ikke generer områdets naboer »væsentligt«.

Det skulle efter Pankas' eget forslag blandt andet gøres ved at inddække en del af anlægget.

Påbuddet bestod også af et krav om, at Pankas skal dokumentere, at den ønskede reduktion af lugtgener er kommet i hus. Denne dokumentation skulle Allerød Kommune have haft senest den 1. august, men det er altså ikke sket.

Dokumentationen skulle sikres ved hjælp af lugtobservationer, som Pankas skulle sørge for at få foretaget i nabolaget, efter foranstaltningerne var gennemført. Den manglende dokumentation er en overskridelse af kommunens påbud, og der er dermed tale om »et ulovligt forhold«, som det står beskrevet i brevet.

Vil vurdere godkendelse

Udover en politianmeldelse risikerer Pankas også, at Allerød Kommune på ny vil vurdere, om virksomheden overholder vilkårene i den miljøgodkendelse, den har fået. Hvis det ikke er tilfældet, kan det få betydning for produktionen.

- Hvis ikke Pankas kan levere dokumentationen, skal kommunen have vurderet, om vi rent faktisk kan skride mere indskrænkende ind overfor virksomheden og dens produktion. De skal producere i forhold til den miljøgodkendelse, de har fået, siger Miki Dam Larsen.

Finder man, at miljøgodkendelsens vilkår bliver overskredet, er der flere mulige scenarier.

- Det kan få konsekvenser for Pankas' produktion. I hvilket omfang må vi vurdere juridisk, men det kan være alt fra at reducere produktionen til helt at få sat en stopper for den. Personligt er jeg villig til at gå så hårdt til dem som muligt for at stramme skruen for deres produktion. Men nu skal vi have vurderet vores handlerum, siger udvalgsformanden.

Målinger forsinket

I brevet, som er underskrevet af kommunens miljøchef, Niels Erik von Freiesleben, står der, at man forventer at modtage den nødvendige dokumentation samt kommentarer til den senest i løbet af uge 32.

Det kommer dog ikke til at ske. For i et brev, som advokat Håkun Djurhuus har sendt til Allerød Kommune på vegne af Pankas, fremgår det, at målingerne ikke er færdige endnu.

Der anmodes samtidig om en fristforlængelse på tre uger, da det forventes "at lugtobservationerne vil kunne foretages i uge 32, såfremt de meteorologiske forhold opfylder de tidligere af kommunen angivne kriterier", står der i brevet, som er sendt til kommunen ligeledes den 2. august.

Ifølge advokaten har målingerne ikke været mulige at gennemføre midt i juli, som det ellers var planlagt, på grund af vejrforholdene.
"Under forudsætning af tilstedeværelsen af de af kommunen ønskede meteorologiske forhold og af sædvanlig drift på anlægget må det antages, at en rapport fra FORCE formentlig vil kunne foreligge i løbet af uge 34", skriver advokaten.

Frederiksborg Amts Avis følger op på sagen.

arrow Stemte mod ny frist til Pankas: Det er trukket langt nok ud
18. august 2021 kl. 06:38 Opdateret: kl. 09:30
arrow Konservative ville stoppe produktionen straks
16. august 2021 kl. 19:23 Opdateret: kl. 14:50
arrow Pankas trues af produktionsstop
13. august 2021 kl. 21:17 Opdateret: kl. 21:06
Synes du, at kommunen er der for dig?