8. august 2020
Allerød Atletik og Motions hjælpetrænere Toby og Mads demonstrerer styrketræning og løbestil - til glæde for alle skolebørn i Danmark. Foto: Allerød Atletik og Motion
gallery icon

Se billedserie

Allerød Atletik og Motions hjælpetrænere Toby og Mads demonstrerer styrketræning og løbestil - til glæde for alle skolebørn i Danmark. Foto: Allerød Atletik og Motion
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Unge atletiktalenter hjælper Gyldendal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unge atletiktalenter hjælper Gyldendal
Allerød - 06. juli 2020 kl. 16:08
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I sidste uge var der masser af liv og aktivitet på Skovvang Stadion, da unge atleter fra Allerød Atletik og Motion hjalp Gyldendal med at lave undervisningsmateriale i Atletik.

Gyldendal Uddannelse var troppet op med både filmfotografer og instruktører, og dirigerede de unge atletikudøvere, som demonstrerede deres færdigheder indenfor blandt andet længdespring, kast med bolde, løb over hække, sprint og meget andet.

Resultatet af seancen bliver til digitalt undervisningsmateriale, der kan bruges på folkeskolens mellemtrin, det vil sige 3. til 6. klasse. Så de unge deltagere kan se frem til, at jævnaldrende på skoler rundt omkring i Danmark fremover får noget ud af deres færdigheder i atletikkens discipliner.

Hos Allerød Atletik og Motion så Olav Holst, der er ansvarlig for ungdomsatletikken hos Allerød Atletik og Motion, det som en kærkommen lejlighed til en anderledes træningsdag på stadion i skolernes sommerferie.

- Vores næste store aktivitet i sommerferien bliver vores Sommerskole i Atletik i uge 31, som er et tilbud til alle unge mellem 6 og 17 år. Her vil fire af vore dygtige unge atleter være instruktører, og jeg er sikker på, at alle deltagere, uanset forudsætninger, vil kunne vise stor fremgang i løbet af ugen, siger Olav Holst.

Der er et begrænset antal pladser til sommerskolen, og derfor er det nødvendigt at tilmelde sig.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?