22. september 2021
Som noget nyt vil Allerød Kommune hvert år uddele en pris for god arkitektur. Den uddeles på Folkemødet.  Foto: Allan Nørregaard
Som noget nyt vil Allerød Kommune hvert år uddele en pris for god arkitektur. Den uddeles på Folkemødet. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uddeler to priser på Folkemødet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uddeler to priser på Folkemødet

Kommunens nye priser »Årets bæredygtige borger« og »Arkitekturprisen« uddeles for første gang på Folkemødet til september.

Allerød - 27. juli 2021 kl. 13:07
Af Anne-Mette Rasmussen

Kender du en person i Allerød, der kan gøre sig fortjent til at blive hyldet som »Årets bæredygtige borger«, så er det bare med at finde computeren frem og sende en indstilling af sted.

Allerød Kommune kårer i år for første gang en borger, der er inspirerende for andre borgere i kommunen i forhold til at leve et mere bæredygtigt liv, eller som benytter sin erfaring og viden til at hjælpe andre i gang med et mere bæredygtigt liv. Og prisen uddeles på Folkemødet, som ligeledes afvikles for første gang i år.

Kan tænke nyt

Blandt kriterierne for at komme i betragtning til prisen nævnes blandt andet at have en nytænkende og innovativ tilgang til grøn omstilling eller ændring af livsstil. Det kan være en person, der aktivt har gjort noget for at mindske forbruget af klodens ressourcer for eksempel ved at bruge grøn transport, at fokusere på genbrug og genanvendelse eller at fremme biodiversitet.

Om indstilling af borgere skriver Allerød Kommune:

»Det er vigtigt at få de gode eksempler frem i lyset, så de kan virke som inspiration for andre. Alle som bor i Allerød kan derfor indstille en kandidat til prisen som årets bæredygtige borger. De frivillige foreninger opfordres også til at indstille en borger til prisen«.

Man indstiller en kandidat ved at udfylde indstillingsskemaet og sende det til mailadressen naturogmiljoe@alleroed.dk mærket »Bæredygtig borgerpris«. Indstilling skal indsendes senest den 26. august klokken 12.

Pris på arkitektur

På Allerøds første folkemøde bliver »Arkitekturprisen 2021« ligeledes uddelt. Den er tænkt som en hyldest til nytænkende og bæredygtig arkitektur i Allerød Kommune. Prisen skal ifølge Allerød Kommune »sætte fokus på værdien af arkitektonisk kvalitet i det fysiske miljø i byen og landskabet«.

Prisen kan både gives til nybyggeri og eksisterende bygninger, tilbygninger og renoveringer. For at komme i betragtning skal byggeriet illustrere høj arkitektonisk kvalitet, udført med indlevelse i både funktionen, stedet og omgivelserne.

Byggeriet skal desuden demonstrere en særlig materialebevidsthed eller have indtænkt bæredygtighed i sin arkitektur og drift.

Arkitekturprisen kan også gå til andre anlæg, der bidrager til kommunens forskønnelse; for eksempel byrum, pladser og parker.

Vil man indstille en kandidat, skal man udfylde indstillingsskemaet og sende det til mailadressen planogbyg@alleroed.dk mærket »Arkitekturprisen 2021«.

Alle virksomheder og borgere i Allerød kan indstille til prisen. Allerød Kommune, brancheorganisationer og lignende kan også indstille til prisen, og man må gerne indstille egne projekter samt flere projekter.

Fristen er den 23. august klokken 12.

Skal inspirere

Forslagene bliver bedømt af et bedømmelsesudvalg med fagdommere udpeget af Arkitektforeningen.

Miki Dam Larsen (S), der er formand for Teknik-, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget, har tidligere sagt om de nyindstiftede priser, som også tæller en bæredygtighedspris til virksomheder, at de skal være med til at skabe adfærdsændringer og engagement.

- 5000 kroner per pris er jo ikke det helt store. Men jeg tror, vi får noget engagement ud af det, og så tror jeg også på nogle grønnere resultater. I forhold til borgerne fylder den enkeltes projekt jo ikke så meget som en virksomheds, men til gengæld er der flere, som kan lade sig inspirere af det, sagde han i juni måned til Frederiksborg Amts Avis.

Folkemødet finder sted fra den 8. til den 11. september.

Synes du, at kommunen er der for dig?