3. juni 2020
Der er blevet stjålet desinficerende og handsker fra Plejecenter Skovvang. Foto: Lars Skov
Der er blevet stjålet desinficerende og handsker fra Plejecenter Skovvang. Foto: Lars Skov
Foto: Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sprit og handsker stjålet fra plejehjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sprit og handsker stjålet fra plejehjem
Opdateret 31. marts 2020 kl. 12:18
Allerød - 31. marts 2020 kl. 10:52
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Plejecenter Skovvang på Poppelvænget i Allerød har fået stjålet 12 liter desinfektionsmiddel og 10 kasser med handsker fra et depot på plejehjemmet. Det oplyser Nordsjællands Politi.

arrow Læs også: Politi og brandvæsen rykkede ud på grund af damp

Ifølge politiet, som modtog anmeldelsen om tyveriet mandag klokken 12.55, er tyveriet sket mellem fredag klokken 12.30 og mandag klokken 09. Politiet kan endnu ikke oplyse, hvordan gerningsmanden fik adgang til depotet.

Allerød Kommune oplyser i en pressemeddelelse, at kommunen generelt passer godt på værnemidler.

»De værnemidler, der ikke anvendes direkte i dagligdagen, opbevares sikkerhedsmæssigt forsvarligt i aflåste lokaler på alle lokaliteter,« skriver kommunen i pressemeddelelsen, som fortsætter:

»Allerød Kommune oplever generelt en meget stor opbakning fra befolkningen i forhold til at hindre smittespredning og er derfor ærgerlige over tyveriet.«

Kommunen understreger desuden, at kommunen trods tyveriet har værnemidler nok.

»De stjålne effekter har ikke betydning for indsatsen mod smittespredning, idet kommunen løbende sørger for at have tilstrækkelige værnemidler til rådighed for at kunne løse pleje- og omsorgsopgaverne,« skriver kommunen.

Allerød Kommune samarbejder med Nordsjællands Politi om efterforskningen af sagen, og politiet har som led i deres efterforskning været på plejecentret.

»Af hensyn til den politimæssige efterforskning har Allerød Kommune ikke yderligere oplysninger i sagen,« oplyser kommunen.

arrow Håndværkere var skyld i brandlugt
31. marts 2020 kl. 10:59 Opdateret: kl. 10:59
arrow Slingrende bilist slap for sag med politiet
31. marts 2020 kl. 10:58 Opdateret: kl. 10:58
arrow Luftbøsse og sølvtøj stjålet
31. marts 2020 kl. 10:49 Opdateret: kl. 10:49
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?