17. december 2018
Skovbørnene har netop afsluttet et tema om nordisk mytologi, og festen i eftermiddag skal også bruges til at vise frem, hvad de har lavet af spændende ting undervejs. For eksempel jætter og guder, som er fremstillet i værkstedet. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Skovbørnene har netop afsluttet et tema om nordisk mytologi, og festen i eftermiddag skal også bruges til at vise frem, hvad de har lavet af spændende ting undervejs. For eksempel jætter og guder, som er fremstillet i værkstedet. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skovbørn hejser det grønne flag i hjemmelavet flagstang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skovbørn hejser det grønne flag i hjemmelavet flagstang
Allerød - 07. april 2017 kl. 05:03
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det, der tidligere var en skovfogedbolig, huser nu 38 børn i alderen tre til fem år i Skovbørnehaven Krudthus. Eller det vil sige, boligen danner snarere rammen om børnenes aktiviteter, for i skovbørnehaven er børnene ikke særlig meget indenfor. Fire til fem gange om ugen fra klokken 10 til 14 tager børn og voksne på tur i den omkringliggende skov, Tokkekøb Hegn, og resten af tiden er de på det store, grønne areal, der hører til boligen. Selv afleveringen om morgenen foregår udenfor, og derefter står den på udeliv stort set hele dagen.

- Det er her, det gode børneliv er. Her er sjov og leg, og der er mulighed for at komme ud at udforske naturen. Vi tror på, at børnene lærer via deres krop og sanser - og masser af gode oplevelser, siger Annette Grunnet, der er daglig leder i børnehaven, og kigger glad på børnene, som står omkring hende.

De er i gang med forberedelserne til fredagens fest, hvor de får besøg af borgmesteren, når de skal fejre, at de har fået Friluftsrådets grønne flag. Flaget er en anerkendelse af børnehavens arbejde for at give børnene en grønnere hverdag.

Forberedelserne, der består i at hakke skvalderkål til hjemmelavet vikingeost, forgår naturligvis også udenfor, såvel som traditionelle indeaktiviteter som at spille spil og læse bøger. Sådan er det, når man er en skovbørnehave med fokusordene »natur«, »bæredygtighed« og »venskaber«.

Kun om vinteren er de mindste børn på tre år indenfor i den gule skovfogedbolig nogle timer hver dag, for at kulden ikke skal blive for meget for dem.

Mens børnene ved bordet arbejder videre, samles gruppen af de mindste børn ovre ved lågen sammen med to voksne. De er på vej ud i skoven med rygsæk og madpakker. Måske er de på vej til Hajsøen, Elefanthullet, Prinsessegrøften eller Rumrakketten. Eller et helt femte fantastisk sted i skoven, hvor de smager på foråret, tegner på medbragt papir, kigger på insekter, laver reb-baner eller snitter og saver. Mulighederne er uendelige.

- Flagstangen, som vi skal hejse det grønne flag i, har vi selv lavet af et træ fra skoven, som vi har afbarket. Den har ligget herude på pladsen i vinter, men nu er den klar, siger Annette Grunnet og viser om på den anden side af bygningen, hvor flagstangen nu står høj og fin.

Netop arbejdet med flagstangen illustrerer meget godt tankegangen i skovbørnehaven.

- Børnene bliver ikke aktiveret eller sat i gang her. Vi gør ting sammen og har en hverdag sammen. For eksempel ved at lave en flagstang, fordi nu skal vi bruge en flagstang. Ved at kløve brænde, fordi vi har brug for brænde. Eller ved at lave en køkkenhave, fordi vi har brug for krydderurter og grøntsager, siger Lilian Bjelke, der er udviklingschef i Titibo-gruppen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk