23. september 2021
Glade spejdere på Allerød Lejr. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Glade spejdere på Allerød Lejr. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne fra weekendens store Allerød Lejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne fra weekendens store Allerød Lejr

200 allerødspejdere var samlet til Allerød Lejr i weekenden

Allerød - 13. september 2021 kl. 12:10
Af Martin Stokkebro Moestrup

"Man bliver så opstemt af de unge mennesker, der lige bygger en vandrutsjebane på tre timer. Jeg er dybt imponeret over deres indstilling, og det er så sejt, at de bare gør det. Det var en fantastisk weekend."

Sådan lyder ordene fra Sanne Bjerregaard, spejderleder for Blackfoot-spejderne i Blovstrøds mikroer (børn, der går i 0.-1. klasse). Sammen med godt 200 andre var hun i weekenden til Allerød Lejr, der samlede de fire spejdergrupper i kommunen bestående af de tre blå fra Det Danske Spejderkorps; Blackfoot-spejderne, Palnatokegruppe og 1. Lillerød samt de grønne spejdere fra KFUM Lynge.

Lejren startede med en march fra Niras ned til Blackfoots område i Blovstrød akkompagneret af et tambourkorps. Lørdag kom vandrutsjebanen så på banen, da spejderne i blandede grupper lavede 17 tivoliaktiviteter, der også talte minigolfbane, fiskedam og rodeotyr. Søndag kappedes de i sækkevæddeløb, snørrebåndsspisning, gummistøvlekast og knobforhindringsbane om at finde Allerød sejeste spejdergruppe. Blackfoot vandt.

Smittende glæde. Foto: Allan Nørregaard

Gentager gammel tradition

Allerød Lejr var en årlig tradition for 18 år siden. Dengang gjorde man det hvert år, men efter at man nu har taget det op igen, satser spejderne på at afholde den hvert andet år.

Årets lejr fungerede samtidig som en læren-hinanden-at-kende-lejr, før Allerøds spejdere næste sommer skal til den store Spejdernes Lejr, der sidste gang, den blev afholdt, talte omkring 40.000 spejdere. Her ligger man nemlig sammen kommunevis.

Stemmer du til kommunalvalget i år?