27. maj 2018
Fra venstre er det Ella, Agnes og Otto, der er klar til at komme i biografen med dyner og bamser. Og popcorn. :-) Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Fra venstre er det Ella, Agnes og Otto, der er klar til at komme i biografen med dyner og bamser. Og popcorn. :-) Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Hygge med bamser og dyner i biografens mørke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Hygge med bamser og dyner i biografens mørke
Allerød - 12. februar 2018 kl. 17:40
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det myldrede ind med både børn og bamser, da Allerød Bio skød vinterferien i gang med sit nye koncept »dyne-bamse-bio«.

Selvom klokken kun lige har rundet de 10, dufter der af popcorn helt ude på vejen foran Allerød Bio. Maskinen er ved at varme op til stort rykind, for Allerød Bio har allerede på forhånd oplevet flot opbakning til sin nye event »Dyne-bamse-bio«, der får debut netop her i vinterferien.

På nær tre billetter er der nemlig udsolgt til arrangementet.

- Vi er enormt glade for, at publikum har taget godt imod den her idé. På nær tre billetter er der udsolgt, siger Anette Lyksted, som er en af dem, der står klar til at lange billetter, slik og popcorn over disken, når gæsterne kommer.

Og kort efter begynder de første at myldre ind. To mødre med tilsammen tre børn.

»Der er popcorn!«, lyder det begejstret fra en af de små, der hurtigt er nået hen til disken for at se på de lækre sager.

De får lov til at få både popcorn og slikpose med ind i biografmørket.

- Er den kun så lille?, spørger Otto på fire en lille smule skuffet og holder slikposen frem foran sig i strakt arm. Men ser alligevel tilfreds ud, da mor fortæller ham, at det er mandag, og at han jo ikke plejer at få slik om mandagen.

Stine Thaysen er den ene af mødrene. Hun bor i Blovstrød og er sammen med sin veninde fra Farum taget til dyne-bamse-bio, som de synes er et fint arrangement.

- Vi er nytilflyttede i Blovstrød, og som børnefamilie opstøver man jo lidt, hvad der rører sig. Også for at blive en del af de ting, der sker i lokalområdet. Så så jeg det her, og det syntes jeg så godt ud. Også fordi det er et enkelt og overskueligt arrangement her i vinterferien. Der er kun én film og ikke 20 forskellige, man skal vælge imellem, siger hun.

Læs mere om arrangementet i Frederiksborg Amts Avis tirsdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk