7. marts 2021
Merete Them Kjølholm er valgt som spidskandidat for Radikale Venstre i Allerød. Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Merete Them Kjølholm er valgt som spidskandidat for Radikale Venstre i Allerød. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Radikale er klar med top-kandidater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Radikale er klar med top-kandidater
Allerød - 25. januar 2021 kl. 06:21
Af Anne-Mette Rasmussen

På et virtuelt opstillingsmøde har Radikale Venstre i Allerød valgt Merete Them Kjølholm som spidskandidat ved kommunalvalget til november.

Merete Them Kjølholm blev valgt ind i byrådet for partiet i 2017 og er medlem af Økonomiudvalget samt formand for Kultur- og Idrætsudvalget.

Hun har desuden været formand for det midlertidige opgaveudvalg, der skulle se på FNs Verdensmål og hvordan, Allerød Kommune kan bruge dem i sit arbejde.

Udvalget offentliggjorde i april de samlede anbefalinger til kommunens arbejde med verdensmålene samt indhold til natur-, miljø- og klimapolitik 2030

Udover spidskandidaten blev også de to næste kandidater på listen valgt på det virtuelle opstillingsmøde. Rune Sixtus Glæser bliver nummer to på listen.

Han har ikke boet i kommunen så længe, men flyttede i 2018 til det »nye Blovstrød« fra København, hvor han blandt andet har repræsenteret Radikale Venstre i et af de københavnske lokaludvalg.

Jytte Agerup, som i øjeblikket er suppleant i byrådet og formand for Radikale Venstre i Allerød, genopstiller som nummer tre på listen.

Radikale Venstre vil i løbet af 2021 supplere listen med yderligere kandidater. Alle kandidater opstilles sideordnet, så det er antallet af stemmer på den enkelte kandidat, som afgør, hvem der vælges.

Det var den sideordnede opstilling, der skaffede Merete Them Kjølholm en plads i byrådet ved valget i 2017.

Dengang fik hun flere stemmer end spidskandidaten Klaus Fisker.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?