4. december 2020
Sofia Luisa Maria Christiansen og Niclas Weihe flyttede til Dalgårdsparken i Lynge i maj i år. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Sofia Luisa Maria Christiansen og Niclas Weihe flyttede til Dalgårdsparken i Lynge i maj i år. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny i Allerød: Ude godt - Lynge bedst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny i Allerød: Ude godt - Lynge bedst
Allerød - 25. oktober 2020 kl. 07:44
Af Martin Stokkebro Moestrup

Jeg har hørt det flere steder fra: Der findes primært to grupper af tilflyttere i Allerød. Der er dem, hvor kombinationen af afstanden til København og størrelsen på ens pengepung praktisk talt har valgt Allerød for en, og så er der "de indfødte". Dem der er vokset op her, og som flytter tilbage igen, når de stifter familie.

Jeg hører selv til den første gruppe. Sofia Luisa Maria Christiansen og Niclas Weihe, der flyttede ind i et hus på Dalgårdsparken i maj i år, hører helt udiskuterbart til den sidste.

Derfor er jeg til serien Ny i Allerød taget til Lynge for at tale med et par, der er nye her på en helt anden måde, end jeg selv er.

Gud og hvermand

Man skal ikke tale længe med Sofia Luisa Maria Christiansen for at få det indtryk, at hun kender over halvdelen af Lynges borgere (og i øvrigt også en stor del i Lillerød). Prøv bare at høre følgende to udtalelser:

"Jeg lægger mærke til dem i Netto og Brugsen, jeg ikke kender."

"Jeg kender kun et par ud af syv af dem i min mødregruppe i forvejen".

Billede
De to Lynge-børn har været kærester i halvdelen af deres liv. Nu har de bragt endnu en Lynge-dreng til verden i form af deres fire måneder gamle søn Mathias. Foto: Kim Rasmussen

Hun stråler, når hun fortæller om at hænge ud i Lyngehallen og spille badminton i Lillerødhallerne. Hendes engagement i (og kærlighed til, måske) det lokale er smittende, og noget jeg ikke vidste fandtes hos 29-årige. Og selv om hendes kærestes facon er mere afdæmpet, er man heller ikke i tvivl om, at også han er glad for at være vendt tilbage.

"Vi var enige om, at vi ville tilbage til de trygge rammer. Nu hvor vi har fået barn, kommer der nok bare endnu mere fællesskab," siger Niclas Weihe med henvisning til parrets fire måneder gamle søn Mathias. Niclas og Sofia gik begge på Lynge Skole, og selv om forholdet først startede i gymnasietiden, har de været kærester halvdelen af deres liv.

Sammen i 15 år

"Weihe", som han bare er kendt som i Lynge, fordi der var to andre Niclas'er, da han voksede op, havde Sofia Luisa Maria Christiansens far som fodboldtræner i Lynge Uggeløse Idrætsforening, hvor Weihe stadig spiller. De er i deres barndom begge kommet meget ved og i Lyngehallen.

Tilbage i Lynge
  • Niclas Weihe (30) og Sofia Luisa Maria Christiansen (29) flyttede i maj i år ind i et hus på Dalgårdsparken i Lynge
  • De er begge vokset op i Lynge
  • De har været kærester i 15 år og har sammen sønnen Mathias på fire måneder
  • Niclas Weihe er arbejder som jurist ved Novafos. Sofia Luisa Maria Christiansen er uddannet tegnsprogstolk og på barsel
  • De er flyttet "hjem" til Lynge, fordi de savnede fællesskabet.
  • De har tre andre vennepar, der er flyttet tilbage til Lynge alene i år, og de kender flere, der overvejer det.

De husker duften af Inges frikadeller i cafeteriet, og hvordan blandt andre "Pølse", "Flaske" og "Lorten" altid hang ud ved hallen. Sidstnævnte var halinspektør og i øvrigt Weihes onkel. Hallen er stadig byens samlingssted, fortæller de.

"Men det er ikke den hal, vi forlod. Da vi var små, lavede man lektier i hallen og snakkede med halinspektøren. Det er der ikke så meget af længere," siger Sofia Luisa Maria Christiansen.

Nyt i det gamle

Det kan måske lyde lidt nostalgisk, men faktisk er de små ændringer noget af det, der har givet parret lyst til at flytte tilbage.

"Jeg synes, at de nye mennsker gør, at Lynge har ændret sig tilpas meget," siger hun.

Her rammer vi noget væsentligt, føler jeg og spørger, om det ikke virkelig kan passe. Er det ikke netop kedeligt at vende tilbage til det, man kender. Skulle man ikke prøve noget nyt i stedet, spørger jeg.

"Det her føles nyt. Det giver et andet perspektiv at bo her, når man selv har fået barn," siger Sofia Luisa Maria Christiansen og suppleres af sin kæreste.

"Det handler om at give nogle rammer, man selv havde, til sine børn. At man er tryg ved at sende ham af sted på cykel, når han når dertil," siger Niclas Weihe.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?