11. juli 2020
Foto: Jan F. Stephan
Foto: Jan F. Stephan
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naturstyrelsen har søgt om at rive Dæmpegård ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturstyrelsen har søgt om at rive Dæmpegård ned
Opdateret 04. juni 2020 kl. 21:42
Allerød - 04. juni 2020 kl. 16:57
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Allerød Kommune har modtaget en ansøgning fra Naturstyrelsen om nedrivning af Dæmpegård. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

arrow Læs også: Bevaringsværdigt? Husejer er utilfreds med ny lokalplan

I ansøgningen skriver Naturstyrelsen, at den ønsker ejendommen revet ned og arealet omlagt til natur- og skovareal. Nedrivningen indgår som en del af Naturstyrelsens langsigtede plan for boliger og bygninger.

Teknik-, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget (TEPMU) blev orienteret om ansøgningen på sit seneste møde.

- Dæmpegård ligger inde i Tokkekøb Hegn tæt på Kirkelte landsby, og området er omfattet af en landskabsfredning. Kommunen har skrevet til Naturstyrelsen, at både nedrivning og ændret anvendelse efter kommunens opfattelse vil kræve en dispensation fra fredningen. Derfor er det Fredningsnævnet for Nordsjælland, der skal afgøre spørgsmålet om dispensation fra fredningen. Kommunen tager først stilling til sagen, når Fredningsnævnet har afgjort dette, siger Miki Dam Larsen (S), der er formand for TEPMU.

Naturstyrelsen har modtaget en orientering om det videre forløb og er blevet bedt om at indsende yderligere oplysninger til sagen i forhold til den landskabsfredning, der er i området.

Forvaltningen har endvidere sendt en orientering om ansøgningen til Museum Nordsjælland og Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune.

arrow Kritik: Kommune er ligeglad med historiske bygninger
23. maj 2020 kl. 11:38 Opdateret: kl. 16:17
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?