23. februar 2019
Mikkel Kofod Løvenhøj i de flotte rammer på Allerødgård, hvor Allerød Privatskole er klar til at rykke ind. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Mikkel Kofod Løvenhøj i de flotte rammer på Allerødgård, hvor Allerød Privatskole er klar til at rykke ind. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Med bold og musik i blodet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med bold og musik i blodet
Allerød - 29. marts 2016 kl. 06:44
Af Niels Idskov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er en lærer med både bevægelse og rytme, der fredag 1. april sætter sig i chefstolen i den nye Allerød Privatskole.

41-årige Mikkel Kofod Løvenhøj havde på læreruddannelsen ikke bare musik og idræt som linjefag - der er også tale om to fag, der optager ham meget og som har formet ham. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Da Mikkel Kofod Løvenhøj orienterede om sine mål og holdninger ved præsentationen af ham som skoleleder på den nye Allerød Privatskole 21. februar, skete det på Allerødgård, og han fortalte han de ca. 400 fremmødte, at han da selv agtede at sætte sig bag klaveret til morgensang.

Det vigtigste for ham var dog at at få ansat de rigtige lærere, nogle, der brænder igennem, som kan noget både fagligt og menneskeligt, så netop faglighed og trivsel kommer til at gå hånd i hånd.

- Lærerne må gerne være forskellige, sådan er vi som mennesker, men målet skal være det samme, sagde Kofod Løvenhøj. Gerne korte skoledage, hvis der er kvalitet i undervisningen. Han slog også fast, at eleverne skal have hurtig feedback på deres opgaver. Dynamikken og retningen var tydelig, og det lød næsten som om skolelederen havde en fortid som elite-idrætsudøver. Hvilket han da også har.

- Fodbold fyldte meget for mig i mange år. Jeg spillede som helt ung i Superligaen for Næstved, og jeg har altid haft meget konkurrence-mentalitet, og fodbolden har givet mig en hel del, siger Mikkel Kofod Løvenhøj, der på ung-landsholdene spilede sammen med kendte navne som Martin Jørgensen og Thomas Sørensen.

- Der er selvfølgelig nogle af de værdier, der gælder på et fodboldhold, som også gælder, når man skal være skoleleder. Man skal turde gå forrest, og jeg var nok typen, der var anfører - både med og unden bind på overarmen. Jeg synes selv, at jeg er god til at have kontakt med mennesker, og jeg har en stor glæde ved at se alle yde deres bedste. Det er vigtigt både for et fodboldhold og en skole er, at der er struktur, at organisationen er i orden, at der er plads til forskellige typer, så vi sammen er stærke. Det er jeg fuldt bevidst om, og det gælder også det, at der er nogle, der har brug for lidt pisk, mens andre skal have en gulerod.

Mikkel Kofod, som dengang ikke havde tilføjet sin kones efternavn Løvenhøj, er født og opvokset på Bornholm. Det var fodboldtalentet, der lokkede ham til Sjælland.

- Jeg var kun 15 og et halvt, da jeg flyttede, og både Lyngby og Næstved var ud efter mig, men valget faldt på Næstved, hvor jeg tog min studentereksamen ved siden af fodbolden. Jeg var deltids-profnd af fodbolden, og jeg besluttede mig for at blive lærer efter et ophold på Odsherreds Idrætshøjskole, hvor jeg efter et halvt år som elev arbejdede som fodboldlærer. Forinden havde jeg været kontorelev, men det stoppede jeg med efter 10 måneder. Jeg traf det rigtige valg, og straks efter at jeg havde færdiggjort uddannelsen, fik jeg job på Rungsted Private Realskole, fortæller skolelederen.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk