23. januar 2021
Matas, der har hovedkontor i Allerød, sætter salget af en fiskeolie, der har navnet "Eskimo-3" på pause. Foto: Allan Nørregaard
Matas, der har hovedkontor i Allerød, sætter salget af en fiskeolie, der har navnet "Eskimo-3" på pause. Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan N
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Matas stopper salg af olie med eskimo i navnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Matas stopper salg af olie med eskimo i navnet
Allerød - 06. august 2020 kl. 12:59
Af Ritzau

Denne sommer har der været stor debat om produkter, hvor ordet »eskimo« indgår i navnet, hvilket kan opfattes som stødende. Hansens Is har ændret navnet på den chokoladeovertrukne vaniljeis »Eskimo« til »O'Payo«, og Nationalmuseet har bebudet et stop for brugen af ordet i sin arktiske udstilling »Eskimoer og Grønland«. Nu sætter Matas, der har hovedkontor i Allerød, også salget af en fiskeolie med navnet »Eskimo-3« på pause.

Det oplyser Klaus Fridorf, der er kommunikationschef i Matas.

- Vi har været opmærksomme på den debat, der har været over sommeren. Og nu har vi også gjort producenten af denne her fiskeolie opmærksom på debatten og bedt dem om at tage stilling til navnet, siger han.

Indtil den svenske producent Midsona har fundet en løsning - og eventuelt et nyt navn - har Matas valgt at pause salget af fiskeolien i butikker og på Matas' hjemmeside.

Klaus Fridorf oplyser, at Matas har fået flere henvendelser omkring produktet fra kunder, der har fundet navnet upassende.

Det er sket både i butikkerne og på sociale medier, oplyser kommunikationschefen.

Matas har ikke noget samlet overblik over, præcis hvor mange henvendelser der er tale om.

- Vi anerkender, at navnet kan virke stødende på nogen. Det er et område, som vi alle er blevet klogere på over sommeren, siger Klaus Fridorf og fortsætter:

- Vi har som udgangspunkt ikke før haft en holdning til brugen af navnet Eskimo, men når vi vurderer indholdet i den debat, der har været over sommeren, kan vi godt se, at navnet kan virke stødende, og det har vi naturligvis været i dialog med den svenske leverandør om.

Ordet eskimo betegner ifølge Den Danske Ordborg personer, »der tilhører et af de oprindelige asiatiske folk, der bebor de arktiske egne i Grønland«.

Her anføres det dog, at ordet kan virke stødende, og at »inuit« foretrækkes af folkeslaget, der også er i det nordlige Canada, Alaska og dele af Sibirien.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?