26. november 2020
Ifølge Allerød Kommune skal der fremover på M.D. Madsensvej skiltes med "Gågade - hvor motorkørsel, herunder varekørsel, er forbudt." Foto: Martin Stokkebro Moestrup
gallery icon

Se billedserie

Ifølge Allerød Kommune skal der fremover på M.D. Madsensvej skiltes med "Gågade - hvor motorkørsel, herunder varekørsel, er forbudt." Foto: Martin Stokkebro Moestrup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: M.D. Madsensvej skal lukkes helt for biler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

M.D. Madsensvej skal lukkes helt for biler
Allerød - 29. oktober 2020 kl. 07:32
Af Martin Stokkebro Moestrup

M.D. Madsensvej, hovedindkøbsgaden i Lillerød, har i mange år været gågade, men nu går man skridtet videre og gør den komplet bilfri, så eksempelvis varebiler heller ikke må køre ind og læsse af i gaden.

Det har fire ud af fem medlemmer af teknik-, erhverv-, plan- og miljøudvalget besluttet på deres møde tirsdag den 27. oktober. Erling Petersen fra Blovstrød Listen stemte som den eneste imod. Med flertalsbeslutningen lukkes vejen ned for al motorkørsel undtaget redningskøretøjer.

"Det er fantastisk. Fragtbilerne skaber farlige situationer. Vi har også oplevet private, der kører mod ensretningen, fordi de lige skal op til en af butikkerne. Det har skabt en del farlige situationer over årene, og det er også noget, kunderne har bemærket. Vi ville selvfølgelig være kede af det, hvis nogle børn eller andre kom til skade," siger Lene Krogh, indehaver af Brillehuset på M.D. Madsensvej og formand for Allerød Erhvervsforening.

Ifølge Lene Krogh er lukningen noget, som erhvervsforeningen bakker op om og har været i dialog med kommunen om længe.

Varekørsel flyttes

Varekørslen til butikkerne flyttes i stedet til de nærliggende og tilstødende veje. De nuværende handicapparkeringspladser på gågaden erstattes af minimum to pladser op til gågaden. Den endelige placering vil ske i dialog med formanden for handicaprådet.

Ejendommen M.D. Madsensvej 9, der blandt andet huser tandlægen.dk, har som den eneste stadig adgangsvej via M.D. Madsensvej. Derfor gives der særlig tilladelse til denne adresse, indtil der findes en løsning. Det er også først, når løsningen er fundet, at vejen kan lukkes endeligt. Allerød Kommune forventer, at indkørselsforbuddet kan etableres midt i november.

Det vil fortsat være tilladt at cykle i gågaden.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?