17. maj 2021
Susan Lund Andersen er en god bekendt af Allerød Byråd. Nu tager SF´ eren endnu en tørn, mens Nikolaj Bührmann er på barselsorlov.
Susan Lund Andersen er en god bekendt af Allerød Byråd. Nu tager SF´ eren endnu en tørn, mens Nikolaj Bührmann er på barselsorlov.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kendt SF´er vikarierer i byrådet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kendt SF´er vikarierer i byrådet
Allerød - 19. februar 2016 kl. 07:04
Af Niels Idskov

Det er en kendt SF´er, der for en kort periode er tilbage i lokalpolitik. 61-årige Susan Lund Andersen er jobmæssigt gået på pension efter 37 år i kommunal børnehavetjeneste. Hun sluttede som daglig leder af Børnehuset Ørnevang, og i 2013 stoppede hun i lokalpolitik, men er nu indkaldt som vikar i Allerød Byråd for Nikolaj Bührmann. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

SF´s enlige repræsentant i Allerød Byråd er på barselsorlov fra 1. februar og frem til 15. april, og Susan Lund Andersen vikarierer.

- Det er da interessant lige og komme ind og følge det hele lidt igen og se, hvad der rører sig. På den måde kan man sige, at jeg har savnet det at have indflydelse og indsigt, men ellers har jeg ikke savnet det politiske arbejde og omfanget af det, siger Susan Lund Andersen.

Hun har haft nok at se til, siden hun 1. februar pludselig trådte ind i hele tre udvalg plus Økonomiudvalget. De tre er Kultur- og Idrætsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget samt Sundheds- og Velfærdsudvalget.

- Det er første gang nogensinde, at jeg er med i Økonomiudvalget, og jeg har ellers været i byrådet i to perioder, fortæller Susan Lund Andersen, hvis comeback i byrådssalen - altså til et byrådsmøde - bliver næste torsdag 25. februar.

Susan Lund Andersen var første gang medlem af Allerød Byråd i 2002-2005, var derpå en overgang vikar for Kurt Hansen, og var så igen fast medlem i den seneste periode frem til 2013. Hendes favoritområde har altid været socialpolitik, og hun er nu igen medlem af Sundheds- og Velfærdsudvalget.

- Jeg kan sige, at jeg er en af dem, der har været med til at spare meget, men jeg har også været med til at udmønte besparelser. Jeg tror, at det er meget godt, at jeg med kendskab til det offentlige kommer ind i et byråd med mange privat ansatte. Det er vigtigt at fortælle, at også det offentlige har været igennem besparelser og effektiviseringer, siger Susan Lund Andersen.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?