15. november 2019
Det var her på stolen foran soveværelset, at katten Maomis lå, inden den forsvandt. Nu er katten hjemme igen hos Jørgen og Lise Falster. Foto: Allan Nørregaard
Det var her på stolen foran soveværelset, at katten Maomis lå, inden den forsvandt. Nu er katten hjemme igen hos Jørgen og Lise Falster. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Katten Maomis er vendt hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Katten Maomis er vendt hjem
Allerød - 23. oktober 2019 kl. 06:41
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jørgen Falster troede næsten ikke sine egne øjne, da katten Maomis, som har været forsvundet siden natten til mandag i sidste uge, pludselig hoppede ind af et åbentstående, højtsiddende badeværelsesvindue omkring midnat mandag aften.

arrow Læs også: Kat forsvandt med hjemmeplejen

- Jeg måtte knibe mig selv i armen for lige at se, at det ikke var noget, jeg drømte. Det er jo fantastisk, siger Jørgen Falster.

I mandagens udgave af Frederiksborg Amts Avis fortalte ægteparret Jørgen og Lise Falster historien om deres kat Maomis, som var forsvundet natten til mandag i sidste uge.

Ægteparret var overbeviste om, at en kommunal hjemmehjælper havde stjålet katten, fordi hjemmehjælperen havde været i huset, lige inden katten forsvandt, og fordi hjemmehjælperen ifølge parret havde været »enormt interesseret« i katten.

Fortryder ikke

Selvom katten Maomis nu er hjemme, fortryder parret ikke, at de har beskyldt hjemmehjælperen for tyveri.

- Nej, tværtom. Det er min vurdering, at hvis sagen ikke havde været i pressen, så var der ikke sket mere i sagen. Jeg tror fuldt og fast på, at det er det, der har ført til, at Maomis nu er hjemme, siger Jørgen Falster, som tilføjer, at katten ikke bar præg af at have været ude den sidste uges tid.

Billede

Katten Maomis er vendt hjem igen.
Foto: Allan Nørregaard


- Han trængte til noget at spise og til kontakt, og han har fulgt mig i hælene lige siden, men han har ikke bare været uden for. Han har slet heller ikke ville nogen steder hen siden. Enhver kattekender vil også give mig ret i, at katte ikke gebærder sig sådan, at de pludselig bare er væk i en uge, siger Jørgen Falster.

På avisens Facebookside er der flere, der har kritiseret ægteparret for at komme med beskyldninger mod hjemmeplejeren. Det rører dog ikke Jørgen Falster.

- Jeg hæfter mig ved det rent principielle i denne her sag. At nogle kan låse sig i vores hjem, og så kan sådan noget her ske. Det er meget alvorligt, siger han.

arrow Kommune er tavs i katte-sag
21. oktober 2019 kl. 04:27 Opdateret: kl. 17:41
arrow Ægtepar mistede kat efter besøg fra hjemmehjælpen
21. oktober 2019 kl. 04:02 Opdateret: kl. 17:36
grafik køb billede