21. september 2018
Ulykken har været en voldsom oplevelse for ni-årige Johanne og hendes forældre Stine Nepper-Christensen og Peter Reiner Møller . Og Johanne er nu ikke længere tryg ved at skulle over Kollerødvej. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Ulykken har været en voldsom oplevelse for ni-årige Johanne og hendes forældre Stine Nepper-Christensen og Peter Reiner Møller . Og Johanne er nu ikke længere tryg ved at skulle over Kollerødvej. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Johanne blev kørt ned på vej til skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Johanne blev kørt ned på vej til skole
Allerød - 05. juli 2018 kl. 04:59
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forældre ønsker sikring af overgangen ved Kollerødvej og Vestvej, efter deres datter blev kørt ned på vej til skole.

arrow Læs også: Udskældt skolevej sikres denne sommer

Onsdag morgen den 27. juni vinkede Stine Nepper-Christensen som sædvanlig farvel til sin ni-årige datter Johanne, da hun skulle af sted til skole. Tredje klasse på Skovvangskolen. Hvad der derefter skete var på ingen måde sædvanligt.

»Jeg stod i vores indkørsel og så hende vente ved fodgængerovergangen ved Kollerødvej og Vestvej. Hun holdt nøje øje med trafikken og trak ud i fodgængerfeltet, da bilen på vejen tydeligvis havde set hende og var stoppet op. Jeg nåede stolt at tænke, at hun bare var så god i trafikken, da bilisten pludselig kørte alligevel, ramte hende med et ordentligt smæld, og så lå hun stille på vejen. I det øjeblik troede jeg, at vi havde mistet vores datter, og den oplevelse kommer til at forfølge mig resten af livet«.

Sådan skriver Stine Nepper-Christensen i et debatindlæg om ulykken, og til Frederiksborg Amts Avis uddyber hun oplevelsen:

- Jeg stod og så det hele ske. Det var simpelthen så rædselsfuldt. Der gik et stykke tid, hvor jeg troede, at det var det. Johanne sagde bagefter, at jeg skreg som en sindssyg, så hun begyndte også at skrige. Så fandt jeg ud af, at det ikke var så slemt, som jeg frygtede, siger Stine Nepper-Christensen, der løb op til sin datter og hurtigt fik selskab af trafikanter, der stoppede. Deriblandt en læge og en ambulancefører.

Heldigvis bar Johanne cykelhjelm og fik kun overfladiske skrammer ved ulykken. Cyklen tog det meste af sammenstødet, og hendes hoved gik fri.

Efter den ubehagelige oplevelse har Stine Nepper-Christensen og hendes mand, Peter Reiner Møller, henvendt sig til Allerød Kommune. De håber, at overgangen kan gøres mere sikker for deres datter og de mange andre børn, der krydser vejen for at komme i skole.

- Næste gang en bilist overser et barn, går det måske meget værre, end det gjorde for vores datter. Og vi håber selvfølgelig på, at kommunen vil lytte og arbejde for, at overgangen kan sikres, så vi igen kan føle os trygge ved, at vores datter selv kører til og fra skole, siger hun.

Som familien ser det, vil den mest ideelle løsning være et lyskryds ved overgangen.

- Hvis ikke det kan lade sig gøre, kunne man måske lave et ordentligt bump, så bilisterne bliver tvunget ned i fart. For der er så meget trafik derude, og jeg kan se om morgenen, at der er mange børn, der skal over. Både den ene vej og den anden vej, siger Stine Nepper-Christensen.

Læs hele historien i Frederiksborg Amts Avis torsdag.

arrow Farlig overgang skal undersøges straks
06. juli 2018 kl. 04:07 Opdateret: kl. 13:50

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk