23. januar 2021
Læseren har arvet en sabel fra sin far. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Læseren har arvet en sabel fra sin far. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvad er sablen værd?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad er sablen værd?
Allerød - 09. januar 2021 kl. 08:45
Af Jens Berg Thomsen

vurdering Endnu en læser har sendt noget ind til Allerød Nyts faste vurderingsekspert Lars Johannesson fra den lokale virksomhed Vurderingskompagniet. Denne gang er det en sabel, som læseren gerne vil have vurderet.

"Jeg håber, du kan hjælpe min søster og mig. Vi har hver arvet en sabel fra vores far, som var militærmand i mange år. Vi ved ikke så meget om dem. Da vores forældre blev gift ( 4. maj 1946 en meget speciel dato, da vores far var modstandsmand under besættelsen) havde vores far uniform på med sabel. I vores barndomshjem hang de to sabler over kryds i mange år," skriver læseren, der har arvet den ene sabel.

"Hvad kan de evt. vurderes til??" vil læseren gerne vide.

" Det var da en sjov og interessant historie om din far. Fotos er lidt uskarpe, men jeg er ret sikker på, at det en dansk officers sabel M.1858, som er produceret frem til 1910. Greb er beklædt med rokke eller hajskind og ofte beviklet med snoede kobbertråde. Du skriver ikke noget om stempler, men mange blev produceret hos C.L. Seifert. Det kunne være interessant at vide, hvor jeres far har dem fra og hvorfor mon der var to - mit gæt er, at de ikke er helt ens hvis I sammenligner og at de er gået i arv? Standen ser flot ud og det har betydning for samlere, at skeden medfølger og er i god stand. I 60-80'erne hang denne type våben på mange danske vægge, men i dag er der blevet færre samlere, våbenregler er strammet og indretningstrenden har bevæget sig væk fra mange pyntegenstande på væggene. Den er derfor ikke så sjælden og en vurdering vil ligge på +/- 1500-2000 kroner," skriver Lars Johannesson.

Hvis du har noget, du gerne vil have vurderet, kan du skrive til alleroednyt.red@sn.dk.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?