26. oktober 2020
Kulturugen Allerød på X og Tværs begynder lørdag den 26. september og byder trods en halvering af programmet på aktiviteter for både børn og voksne. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Kulturugen Allerød på X og Tværs begynder lørdag den 26. september og byder trods en halvering af programmet på aktiviteter for både børn og voksne. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Halveret kulturuge melder sig klar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Halveret kulturuge melder sig klar
Allerød - 24. september 2020 kl. 17:20
Af Anne-Mette Rasmussen

Der har været en del blæst om kulturugen Allerød på X og Tværs i år. Dels blev den rykket fra august til september på grund af corona, dels truede arrangørerne med at aflyse hele arrangementet på grund af usikkerhed omkring den fortsatte økonomiske opbakning til projektet.

Som om det ikke var nok, blev både Aktiv Fritid og Lynge Byfest, der henholdsvis indleder og afslutter kulturugen, aflyst ligeledes på grund af corona.

Men alt det til trods afvikles Allerød på X og Tværs i år for sjette gang, og aktiviteterne begynder lørdag den 26. september.

På programmet er der både kunstudstilling, vandreture, idrætsaktiviteter og rundvisninger. Blandt andet. Og for arrangørerne er det en stor tilfredsstillelse, at kulturugen kan gennemføres, selvom programmet ikke er lige så omfattende, som det plejer.

- Det er på trods af omstændighederne et rigtig flot program, og super godt at vi i disse vanskelige tider kan få så meget op og stå i kultur- og festugen. Det er fantastisk og godt at nogen har villet og kunnet gøre noget. Det vidner om et dejlige engagement, og det er jeg meget glad for, siger Jørn Winther Jepsen, der sidder i styregruppen.

Han vurderer, at det kun er cirka halvdelen af de aktører, der plejer at deltage, som er med i år.

- Flere har meldt fra på grund af corona, nogle har ikke turdet binde an med det, og det kan jeg sagtens forstå. Og jeg er absolut glad for, at det alligevel er muligt for os at gennemføre, selvom det bliver i denne formindskede udgave. Vi håber, at alle får en festlig uge trods alle forhindringer, og at alle passer rigtig godt på hinanden, siger Jørn Winther Jepsen.

Selvom der i år ikke bliver nogen Lynge Byfest, videreføres en af byfestens traditioner i forbindelse med kulturugen. Det er udnævnelsen af årets Lyngeborger, som endda udvides med også en Lillerød- og en Blovstrødborger. Kåringen finder sted lørdag den 3. oktober klokken 12 på Allerød Torv.

Hele kulturugens program kan hentes på Allerød eller Lynge Bibliotek.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?