24. januar 2020
Et udkast til en ny lokalplan for bymidten er netop blevet sendt videre fra Teknik-, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget til Økonomiudvalget. Foto: Allan Nørregaard
Et udkast til en ny lokalplan for bymidten er netop blevet sendt videre fra Teknik-, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget til Økonomiudvalget. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grønnehegn bevares i nyt bymidteforslag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grønnehegn bevares i nyt bymidteforslag
Allerød - 04. december 2019 kl. 05:26
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Arbejdet med at lave en ny lokalplan for Allerød bymidte er godt i gang, og i går godkendte TEPMU et udkast til lokalplanen efter at have foretaget et par ændringer. Den mest bemærkelsesværdige er nok, at ældreboligerne på Grønnehegn igen tages ud af lokalplanen.

- Vi har fundet enighed om at tage området med Grønnehegn ud af lokalplanen, selvom vi også er optaget af at få muligheden for flere nye boliger i bymidten. Vi ender med at have skabt plads til mellem 200 og 250 nye boliger, som også understøtter udviklingen af byen og bylivet, siger formanden for udvalget Miki Dam Larsen (S).

Sammen med det øvrige udvalg besluttede han desuden, at området vest for Biblioteket mod Skovensvej kommer til at indgå i det kommende kulturområde, der er blevet døbt Kulturtorvet. Og det blev besluttet at sætte processen for Kulturtorvet i gang i begyndelsen af 2020.

- Byrådet er enige om, at livet i bymidten er centralt. Vi vil gerne udvikle byen, så den er levende og sammenhængende. Derfor er vi optaget af at få gang i Kulturtorvet, hvor vi skal tage stilling til, hvilke funktioner arealet skal rumme. På de arealer, som kommunen selv ejer, har vi mulighed for yderligere at præge udviklingen. Vi har jo allerede gang i en ny teatersal, som er første hjørnesten i udviklingen af et Kulturtorv, siger Miki Dam Larsen.

- Vi har taget et stort, godt første skridt i udviklingen af bymidten. Så snart det endelige forslag kommer i høring, er der planlagt borgermøder i høringsperioden. Vi ser frem til at drøfte fremtiden for vores bymidte med borgerne, siger Miki Dam Larsen.

Udkastet til lokalplanen er nu sendt videre til Økonomiudvalget, og den 19. december sender byrådet det i otte ugers offentlig høring. Lokalplanforslaget er lavet med udgangspunkt den helhedsplan for bymidten, der blev vedtaget i juni i år.