20. juni 2019
Erik Lund var kandidat for Konservative i hele Nordsjællands Storkreds og have således ikke sin egen kreds. Det blev til godt 1000 stemmer, hvilket ikke rakte til en plads i Folketinget. Foto: Allan Nørregaard
Erik Lund var kandidat for Konservative i hele Nordsjællands Storkreds og have således ikke sin egen kreds. Det blev til godt 1000 stemmer, hvilket ikke rakte til en plads i Folketinget. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Erik Lund kom ikke ind og stiller ikke op igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erik Lund kom ikke ind og stiller ikke op igen
Allerød - 06. juni 2019 kl. 17:23
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med 1025 personlige stemmer lykkedes det ikke for tidligere Allerød-borgmester Erik Lund (K) at tilkæmpe sig en plads i det nye folketing. Men det tager den politiske veteran, der har 25 år som byrådspolitiker på bagen, med oprejst pande.

- Jeg fik en smule flere personlige stemmer end sidst, hvor det blev til 978, men det er jo næsten umuligt, når man ikke har sin egen valgkreds, hvor man står nummer et på stemmesedlen. Det betyder rigtig meget, siger Erik Lund, der på forhånd vidste, at det ville blive svært.

- Men jeg prøvede, og jeg vil gerne sige tusind tak til alle dem, der har stemt på mig. Jeg er glad for, at jeg stillede op og trak de tusind stemmer, og jeg fik et rigtig godt valg i Rudersdal-kredsen, der tæller Allerød. Det kunne have været spændende at få 1.-suppleant-pladsen, for den tror jeg godt kan kaste noget af sig. Men den gik til Egil Hulgaard, der fik et rigtig godt valg i sin egen kreds, så tillykke til ham.

Egil Hulgaard blev slået af Erik Lund i fem af de seks valgkredse, men i sin egen kreds, Egedalkredsen, fik Hulgaard et flot valg med 748 personlige stemmer.

Erik Lund glæder sig over, at Konservative overordnet set fik et fantastisk valg.

- Det er jo helt vildt at fordoble mandattallet. Det er rigtig flot. Mette Abildgaard laver et kanonvalg og får næsten 10.000 stemmer, det er rigtig flot. Og Birgitte Bergmann gør det også rigtig godt, siger Erik Lund, der nu er klar til igen at hellige sig det kommunalpolitiske.

- Jeg kan love, at det var sidste gang, jeg stillede op til Folketinget.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede