25. oktober 2021
Bølgerne gik højt tilbage ii 2016, da debatten om lukning af en skole eller sammenlægning af flere skoler i bymidten rasede. Det endte med en 2:2-model, hvor Engholmskolen og Ravnsholtskolen blev lagt sammen, som Lillerød Skole og Skovvangskolen også blev det. Sidstnævnte blev delt op i en indskoling og en udskoling. Foto: Allan Nørregaard
Bølgerne gik højt tilbage ii 2016, da debatten om lukning af en skole eller sammenlægning af flere skoler i bymidten rasede. Det endte med en 2:2-model, hvor Engholmskolen og Ravnsholtskolen blev lagt sammen, som Lillerød Skole og Skovvangskolen også blev det. Sidstnævnte blev delt op i en indskoling og en udskoling. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter fire år: Skolesammenlægning var ulovlig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Efter fire år: Skolesammenlægning var ulovlig

Proceduren, da Lillerød og Skovvang skoler blev lagt sammen og organiseret med udskoling det ene sted og indskoling det andet, var ulovlig. Det fastslår Ankestyrelsen mere end fire år efter sammenlægningen.

Allerød - 21. september 2021 kl. 06:05
Af Anne-Mette Rasmussen
arrow Læs også: Byråd skal godkende fire år gammel beslutning

Det foregik ikke efter reglerne, da Lillerød Skole og Skovvangskolen i 2017 blev lagt sammen til én skole med to matrikler. Det har Ankestyrelsen vurderet i en kendelse, som er faldet på baggrund af en klage fra forældreforeningen.

Det var lige omkring årsskiftet 2017, det blev besluttet, at de to sammenlagte skoler Lillerød og Skovvang fremover skulle organiseres i den fælles Lillevang Skole med indskoling i den ene afdeling og udskoling i den anden.

En beslutning, der blev truffet af en sammenlægningsgruppe bestående af skoleledelsen, forældrebestyrelsen og medarbejderne. Med skolelederen i spidsen. Og det er deri miseren består.

Politikernes opgave

I afgørelsen skriver Ankestyrelsen blandt andet:

»Ankestyrelsen vurderer, at Allerød Kommune har handlet i strid med folkeskolelovgivningens regler for skolebestyrelser, fordi der hverken blev indkaldt suppleanter eller holdt suppleringsvalg til den sammenlagte skolebestyrelse på Lillevang Skole, selvom flere medlemmer udtrådte af skolebestyrelsen«.

»Vi vurderer også, at Allerød Kommune har handlet i strid med delegationsforbuddet i folkeskolelovens paragraf 40, stk 5 ved at overlade en beslutning om at opdele Lillevang Skole i en afdeling for indskolingselever og en afdeling for udskolingselever, fordelt på to geografisk forskellige matrikler, til skolelederen«.

Selvom de involverede har måttet vente uendelig lang tid på en afgørelse, mener forældreforeningen alligevel, at man kan bruge den til noget i dag.

- Sagen handler i dag mere om vores demokrati og vores allesammens retssikkerhed end om en ændring af strukturen. Det må aldrig ske, at vores politikere kan træffe så dårlige beslutninger og så ikke tage ansvar, siger formand for forældreforeningen Mette Skovgaard, som uddyber:

- Kommunen, den tidligere borgmester og daværende byrådsmedlemmer blev af kompetente forældre gjort opmærksomme på, at de handlede i strid med delegationsforbuddet og ignorerede vores utallige henvendelser om, at sammenlægningen var ulovlig. I og med at henvendelserne blev ignoreret, tjekkede man aldrig op på sammensætningen af bestyrelsen, men tværtimod mente man, at bestyrelsen var et selvstændigt forvaltningsorgan, selvom det burde være indlysende, at ansvaret ligger i kommunen, når det gælder struktur.

Kan gøre hvad de vil

Mette Skovgaard håber, at kommunen nu vil få besluttet principper for, hvordan man skal agere i sager, hvor der usikkerhed omkring lovgivningen eller decideret manglende viden om lovgivningen. Desuden håber forældreforeningen, at sagen kan danne præcedens for andre kommuner i lignende situationer.

- I princippet kan politikere og kommuner jo de facto gøre, hvad de vil. Borgerne kan klage, men hvor meget hjælper det, når ulovlige beslutninger bare kan trumfes igennem for så senere at blive ændret. Sådan ender denne sag også, siger hun.

Mette Skovgaard betegner hele situationen som grov ansvarsfralæggelse fra kommunens side og mener, at ansvaret ligger hos daværende borgmester, Jørgen Johansen (K).

- Han var på daværende tidspunkt ansvarlig leder for kommunen og kendte til vores henvendelser. Hvorfor valgte han ikke at lytte til og inddrage de forældre og borgere, som advarede ham om, at kommunen overtrådte sine delegationer?, spørger hun.

I en god mening

Ifølge Jørgen Johansen, der stadig sidder i byrådet og er gruppeformand for Konservative, handlede det slet ikke om at fralægge sig ansvaret. Men skal derimod ses som et forsøg på at være imødekommende.

- Vi lagde det ud til bestyrelserne at bestemme, hvordan man ville organisere sig for at skabe en decentral tilgang og faktisk for at lytte til borgerne. Det skete i en god mening, fordi der havde været så meget røre om det og holdninger til, hvordan 2:2-modellen skulle udvikles. I min verden har der ikke været noget fordækt i det her. Det handler om, at vi ikke vidste, man ikke måtte gøre det på den måde, siger han og tilføjer:

- Nu ved vi, at vi skulle have truffet en central beslutning, og fremover skal vi selvfølgelig følge den praksis. Vi må jo erkende, at vi havde beslutningskompetencen i byrådet, så det er sådan, det kommer til at blive fremadrettet, Sådan lærer man af de fejl, man begår.

Jørgen Johansen mener i øvrigt, at den lange sagsbehandlingstid er et tegn på, at det ikke har været så nemt for dem, der skulle træffe beslutningen.

- Man må tolke det sådan, at vi nok har befundet os i en gråzone. Ellers er fire år lang tid for sådan en beslutning.

Skulle have stoppet op

Nikolaj Rachdi Bührmann (SF), der i dag er formand for Børne- og Skoleudvalget, mener det er vigtigt at holde sig for øje, at skolesammenlægningen - den nye skolestruktur - i sig selv ikke er ulovlig.

- Men det var ulovligt, at man gav skolebestyrelsen beføjelserne til at bestemme strukturen, siger udvalgsformanden, som understreger, at både han selv og SF dengang var imod den 2:2-model, der blev besluttet.

- Jeg syntes ikke, at beslutningsgrundlaget var godt nok, og jeg sagde dengang, at jeg syntes, vi skulle stoppe op og tænke os godt om, for man laver ikke en ny skolestruktur hvert andet år. Når mange i dag spørger mig, hvad vi kan bruge den her afgørelse til nu fire år efter. Så er det måske til fremadrettet at stoppe op, fordi den kan huske os på, at der var gang i en proces, som gik alt for hurtigt og var for dårligt juridisk belyst, siger han.

Allerød Kommune har nu to måneder til at reagere på Ankestyrelsens kendelse. Sagen er på dagsordenen på byrådets møde tirsdag aften.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?