15. november 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Drengerøvsaften i biografen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drengerøvsaften i biografen
Allerød - 18. oktober 2019 kl. 05:30
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredag den 1. november inviterer Allerød Bio til en hårdtslående aften, når der er Drengerøvs-aften i mørket.

Arrangementet er et forsøg på at lave noget for alle de drenge og mænd rundt omkring, der ikke har lyst til at bruge deres fredag aften på »Vild med Dans«.

- Vi synes, at der skal være et sjovt alternativ til en tv-aften med Vild med dans. En aften hvor drengerøvene kan hygge sig med en kammerat, en nabo eller deres sønner og få nogle sjove og hyggelige timer sammen, siger manden bag idéen, Klaus Lyksted fra Allerød Bios Venner.

Idéen kom som en opfølger på »Girls night out«, som biografen havde succes med i juni måned.

- Vi fik mange tilkendegivelser efterfølgende fra mændene om, hvornår der så kom en aften særligt henvendt til dem. Og det må vi jo reagere på, siger han.

Eventen i Allerød bio er en pakke fyldt med en actionfilm, iskold Budweiser og snacks. Undervejs vil der også være nogle små overraskelser til publikum.

Filmen, der bliver vist, er »Angel has fallen« med Gerard Butler, som for tredje gang spiller hovedrollen i filmserien om den hårdtslående Mike Banning, præsidentens tætteste Secret Serviceagent.

Der er et begrænset antal pladser, og billetter kan købes billetter til forestillingen via biografens hjemmeside.

grafik køb billede