25. oktober 2021
Et sted på bunden af den store sø i Lynge grusgrav ligger ifølge Lars Juel Sørensen fem bilvrag. Hvornår kommer de op? Foto: Allan Nørregaard
Et sted på bunden af den store sø i Lynge grusgrav ligger ifølge Lars Juel Sørensen fem bilvrag. Hvornår kommer de op? Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Bilerne i grusgraven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Bilerne i grusgraven
Allerød - 10. september 2021 kl. 08:30
Af Lars Juel Sørensen, KV21-kandidat for Enhedslisten, Barresøgaard, Slangerupvej 29, Lynge

Alletiders med det Bæredygtige Borgermøde. Men:

Alle gode kræfter bør inddrages, når det gælder om at sikre miljøet for vores efterkommere. Men ord gør det ikke alene.

I en af de store grusgravssøer i Lynge ligger der fem biler. De har ligget der længe. Det er klart, at disse fem biler ikke gør noget godt for grundvandet og dermed vores drikkevand. Det forekommer mig ejendommeligt, at kommunen ligefrem skulle hyre et ingeniørfirma for at fastslå, at bilerne udgør en trussel for grundvandet. Men det fastslog ingeniørfirmaet, selvfølgelig, langt om længe.

Følgelig har ejeren denne sommer fået påbud fra Allerød Kommune om at fiske dem op. Men ejeren meddeler til pressen: »At det er jo ikke så let og også temmelig bekosteligt« eller noget i den retning. Allerød Kommune har ikke nogen kommentar til dette træske svar.

Samme ejer forekommer mere optaget af at etablere et såkaldt wakeboard-kabelpark-anlæg i samme grusgrav.

Vi har alle som borgere nylig været inddraget i Klimaplan 2020, og den er vedtaget efter en høringsproces. Ingen kan være uenige i denne Klimaplan, men det skriger til himlen, at helt konkrete lavpraktiske trusler mod vores drikkevand (som nævnt ovenfor) ikke bliver taget alvorligt af den selvsamme kommune med de mange gode hensigter.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?