12. december 2017
Byrådssalen var fyldt godt op. Op imod 300 borgere var mødt op for at høre mere om ikke mindst asfaltplanerne i Farremosen. Foto: Niels Idskov
Byrådssalen var fyldt godt op. Op imod 300 borgere var mødt op for at høre mere om ikke mindst asfaltplanerne i Farremosen. Foto: Niels Idskov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byrådet skød valgkampen i gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådet skød valgkampen i gang
Allerød - 11. oktober 2017 kl. 06:05
Af Niels Idskov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Budgettet for 2018-21 blev vedtaget. Så langt, så godt. Men det gik der næsten to timer med det, inden byrådet nåede frem til det punkt på dagsordenen, som de mange fremmødte borgere hovedsageligt var mødt op for, nemlig » Orientering om erhvervsområdet ved Farremosen mv.«

På den måde kom 2. behandlingen af budgettet til at være et sandt valgmøde. Byrådet skød valgkampen i gang over for de næsten 300 fremmødte borgere, hvoraf mange af praktiske pladshensyn var nødsaget til at stå op, for anderledes kan de bidrag fra politikerne om et spil, hvori brikkerne allerede var lagt, ikke tolkes. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Der blev talt og omstændeligt med nikken til publikum og med pointer, der rigtigt skulle markere positioner og fronter op til kommunalvalget 21. november. Det havde været oplagt at flytte orienteringen om asfaltsagen længere frem på dagsordenen, men det skete ikke. Det gjorde også byrådsmødet til en noget længere forestilling end ventet.

Orienteringen om asfaltsagen, altså Fingerplan 2013, der har åbnet op for »virksomheder med særlige beliggenhedskrav«, herunder Pankas´ asfaltværk på erhvervsområdet ved Farremosen, lå ellers borgmester Jørgen Johansen (K) meget på sinde.

Han åbnede her med at sige, at der efter debatten ville blive lagt op til at byrådet skulle besluttet, at sørge for at iværksætte en VVM-undersøgelse og at rette henvendelse til Erhvervsministeriet med henblik på at blive forsikret om, at virksomhederne i området ikke er miljøbelastende.

- Jeg ønsker en åben dialog på et oplyst grundlag, og hverken jeg eller forvaltningen har noget at skjule. Alt skal frem, og vi går efter i uge 43 holde et borgermøde, hvor eksperterne kommer på banen. Det gælder folk fra Erhvervsstyrelsen, fra naturbeskyttelse og jurister. Så kan man høre argumenterne for og imod. Torsdag har vi hyret tre busser til at køre de interesserede borgere til Pankas i Sorø for at få mere at vide. Jeg går ikke ind for noget, som borgerne ikke vil have, sagde Jørgen Johansen og nævnte i samme åndedrag, at der jo snart er valg.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk