30. oktober 2020
Dte var Birgitte Eriksen, der er frivillig i Missing People, og hendes hund Evita, der fandt den 86-årige demente Einar død, efter han var gået fra sit hjem på et plejecenter i Vejby. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Dte var Birgitte Eriksen, der er frivillig i Missing People, og hendes hund Evita, der fandt den 86-årige demente Einar død, efter han var gået fra sit hjem på et plejecenter i Vejby. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Birgittes hund fandt forsvundne 86-årige Einar død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Birgittes hund fandt forsvundne 86-årige Einar død
Allerød - 02. september 2020 kl. 05:48
Af Anna Törnqvist Jensen

I et buskads med knæhøje brændenælder og tidsler bemærkede Birgitte Eriksen, frivillig i Missing People, at der var en stejl grøft. Hun var på femtedagen ude at lede efter 86-årige Einar, der var forsvundet fra plejecentret Trongården i Vejby ni dage forinden.

arrow Læs også: 86-årige afdøde Einar havde vandrealarm på: Hvorfor blev den ikke udløst?

- Politiet havde samme dag frigivet det område, så vi kunne søge i det, og jeg gik og mærkede med en pind og skubbede bevoksningen til side og kunne se, at der var en grøft, som jeg tænkte, vi hellere måtte undersøge, fortæller Birgitte Eriksen.

Hunden Evita gik i forvejen, og Birgitte Eriksen kunne hurtigt se på den fire år gamle belgiske hyrdehund af racen Malinois, at hun havde fået færten af noget.

- Hun var for træt til at give hals, for hun havde søgt i mange timer den dag, men jeg kunne se på hende, at hun havde fundet noget, siger Birgitte Eriksen.

Evita havde fundet 86-årige Einar omkommet blot 200 meter fra sit hjem på plejecentret.

Ifølge Birgitte Eriksen kan Evita søge i flere timer, når hun er på jagt efter forsvundne personer.

- Hun kan godt klare mange timer, men hun skal selvfølgelig have en del pauser. Selvom det kan være lange dage, er hun altid klar, når jeg åbner bilen. Hun kører ikke sådan træt, når vi er ude. Til gengæld sov hun hele dagen efter, hun havde fundet Einar, fortæller Birgitte Eriksen, der altid har de pårørende i tankerne, når hun og Evita er ude og lede efter forsvundne personer.

- Jeg synes, det giver mening at hjælpe andre mennesker. Det er derfor, vi gør det, siger Birgitte Eriksen og fortsætter:

- Det var meget tilfredsstillende, da Evita fandt Einar, for på den måde kunne familien endelig få vished. Der var utrolig mange frivillige i gang, som alle var meget ihærdige og udholdende, og i det hele taget var det meget rørende at se, hvor mange der var engageret i at finde ham. Det betyder noget, at man får svar og finder frem til de forsvundne personer. Det kan være med til at give de efterladte fred, og derfor er jeg selvfølgelig stolt af min hund.

For at kunne snuse sig frem til forsvundne personer, har Evita trænet i flere år, og i dag træner Evita og Birgitte Eriksen stadig ugentligt.

- Vi har trænet længe og meget, og Evita har bestået prøver i både at finde levende og døde personer. Det er Missing People, der arrangerer prøverne, og en professionel operativ hundefører, som dømmer. Vi bruger stadig mange timer på at træne - også sammen med andre hundeførere fra Missing People, fortæller Birgitte Eriksen.

Prøverne består i, at Evita blandt andet skal kunne finde en figurant på et 40.000 kvadratmeter stort areal, ligesom Birgitte Eriksen og Evita skal gå såkaldt patruljegang, hvor Evita skal stikke af sted uden for patruljesporet, når hun får færten af noget.

Det er nu ambitionen, at Evita også skal kunne snuse sig frem til levende eller døde personer i vand. Derfor er Birgitte Eriksen og Evita gået i gang med at træne til vands.

- Lige nu er vi i den proces, hvor hun skal vænne sig til at være i både og på vandet i al slags vejr. På sigt vil jeg også gerne have hende ud at svømme. Missing People har både droner, ATV'er og en hesteenhed, og er også begyndt at se på muligheden for at etablere et bådkorps, og jeg synes, det ville være rigtig godt, hvis vi også kunne hjælpe til der, siger Birgitte Eriksen og tilføjer, at Evita kan blive blandt de første hunde i Danmark, der kan snuse sig frem til lig i vand.

- Jeg ved ikke, om politiet er i gang med at træne det, men man har før hentet hjælp fra Sverige, og jeg vil naturligvis også meget gerne låne Evita ud til politiet, hvis det kan være til nogen hjælp.

arrow Einar fundet død tæt ved plejecenter
15. august 2020 kl. 20:21 Opdateret: kl. 20:45
arrow Einar har været forsvundet i over en uge: Politiet på bar bund
14. august 2020 kl. 12:09 Opdateret: kl. 12:09
arrow Kommune undersøger Einars forsvinden
12. august 2020 kl. 15:06 Opdateret: kl. 15:06
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?