3. juni 2020
Bibliotekerne er lukket, og det har øget presset på det digitale udlån. Foto: Lars Skov
Bibliotekerne er lukket, og det har øget presset på det digitale udlån. Foto: Lars Skov
Foto: Lars_Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bibliotek skruer op for udlån af e-bøger og lydbøger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bibliotek skruer op for udlån af e-bøger og lydbøger
Allerød - 29. marts 2020 kl. 07:44
Af Anne-Mette Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Biblioteket er lukket, og fordi alle andre former for underholdning også er utilgængelige, er efterspørgslen efter e-bøger og lydbøger steget. Så nu bliver det muligt at låne flere.

Normalt kan man låne tre e-bøger og tre lydbøger om måneden via den digitale tjeneste e-reolen. I forbindelse med at landets biblioteker blev lukket ned tidligere på måneden, hævede Allerød Bibliotek det månedlige udlån til to gane fem bøger. Men allerede nu, to uger inde i nedlukningen, har det vist sig ikke at være nok.

Og efter flere henvendelser fra borgere med ønsker om større adgang hæver Allerød Biblioteker nu det månedlige udlån via E-reolen til 10.

Det er især børnefamilierne, der har brug for mere adgang til litteratur i den nuværende situation.

- På baggrund af den aktuelle situation synes vi, at det er vigtigt at prioritere læsning og læselyst, og det kan vi gøre helt konkret ved at flytte en sum penge over til budgettet for digitale udlån, fordi det er dér, hvor brugerne er lige nu, siger Merete Them Kjølholm (R), der er formand for Kultur- og Idrætsudvalget.

Under bibliotekernes lukkeperiode er der også stadig mulighed for at hente inspiration på hjemmesiden og facebooksiden, hvor der hver dag kommer opdateringer med forslag til, hvad man kan kaste sig over. Bibliotekarerne slår virtuelt dørene op til deres hjemmebibliotek og viser bøger frem, som kan findes digitalt på e-reolen både som e-bøger og lydbøger.

På den måde håber bibliotekets ansatte at inspirere mange coronaramte familier og borgere generelt til at læse mere, nu hvor mange andre aktiviteter i samfundet er lukket.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?