18. november 2019
Brødrene Frederik og Oscar Brix Pedersen mødte hinanden i finalen. Frederik vandt denne gang. Pressefoto
Brødrene Frederik og Oscar Brix Pedersen mødte hinanden i finalen. Frederik vandt denne gang. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Allerød Karate Dojo toppede medaljelisten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Allerød Karate Dojo toppede medaljelisten
Allerød - 04. november 2019 kl. 10:18
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det blev til en sand medaljeregn, da Allerød Karate Dojo i deltog ved SKIF Cup 2019 og klubben sikrede sig 35 medaljer. SKIF Cup er Danmarksmesterskaberne for den karate stilart, der hedder Shotokan. Allerød Kareto Dojos medaljer blev fordelt med 13 af guld, 10 af sølv og 12 bronze-medaljer. Klubbens succes ved DM fortsatte den gode stime fra VM i juli, hvor klubben fik to verdensmestre.

Ved SKIF Cup blev der kæmpet i både kata og kumite. Klubbens regerende verdensmester i kata, William Holming Werner, vandt masterklassen ved SKIF Cup. Klubbens yngste guld-medaljør blev 12-årige Ali Haydar, der vandt sin klasse i kata. Den yngste Allerød Karate Dojo-medaljetager blev 10-årige Mathias Jacobsen.

Tvillingerne Frederik og Oscar Brix Pedersen mødte hinanden i finalen i kumite, hvor Frederik denne gang trak det længste strå. Verdensmesteren i kata, William Holming Werner, fik bronze.

Allerød Karate Dojo satte sig også på alle medaljer i kata for 40-49 år. Her fik Thomas Jesbil guld, Mads Kold fik sølv og Le Thanh fik bronze.

Der var i alt 44 medlemmer fra Allerød Karate Dojo, der deltog ved SKIF Cup.

grafik køb billede