21. juni 2018
96 procent af eleverne i kommunens folkeskoler siger, at de trives rigtig godt, hvilket placerer Allerød Kommune på en 7. plads på landsplan. Foto: Allan Nørregaard
96 procent af eleverne i kommunens folkeskoler siger, at de trives rigtig godt, hvilket placerer Allerød Kommune på en 7. plads på landsplan. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 96 procent af eleverne trives

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

96 procent af eleverne trives
Allerød - 13. marts 2018 kl. 05:43
Af Tore G. C. Rich
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En netop udkommet kvalitetsrapport for skoleområdet i Allerød Kommune konkluderer overordnet set, at det går rigtig godt for størstedelen af eleverne, skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Advarsel fra skolebestyrelse: Der er behov for flere penge

96 procent af eleverne i kommunens folkeskoler siger, at de trives rigtig godt, hvilket placerer Allerød Kommune på en 7. plads på landsplan. Karaktergennemsnittet for 9.-klasserne ligger i top med et gennemsnit på 8,2 mod landsgennemsnittet på 7,1. Hvis man korrigerer for socioøkonomiske forhold, leverer skolerne stadig et gennemsnit på 8 og derved gennemsnitligt 0,2 karakterpoint bedre, end man kan forvente, oplyser kommunen.

Det glæder byrådets formand for Børne- og Skoleudvalget, Nikolaj Rachdi Bührmann (SF).

- Jeg kan kun være tilfreds med, at kommunens folkeskoler leverer så flotte resultater, både fagligt og i forhold til trivslen i en tid med strukturændringer på skoleområdet, en folkeskolereform og andre spændende og nødvendige udviklingsprocesser at forholde sig til, siger han.

Rapporten er udført af kommunen selv, det er et krav i folkeskoleloven, at kommunerne udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år.

Den gennemsnitlige klassekvotient ligger på 22,3 elever pr. klasse. 27 procent af klasserne har 25 eller flere elever, hvilket er mindre end landsgennemsnittet på 29 procent. Mens andelen er steget på landsplan er den faldet i Allerød, hvilket rapporten tilskriver etableringen af Allerød Privatskole.

Selvom kvalitetsrapporten overordnet set viser et godt resultat, er der også indsatsområder, der skal yderligere fokus på. Det fremgår blandt andet af rapporten, at det er vigtigt at understøtte elever med særlige behov, både i specialskoler, gruppeordninger og i almentilbud.

Desuden er der forskelle i faglige resultater og i trivsel drenge og piger imellem. Her viser rapporten fx, at der er dobbelt så mange piger end drenge, der er bange for at blive til grin i skolen.

- De forskelle, der er mellem drenge og piger i forhold til faglighed og trivsel, er noget, der er fokus på i hele landet. I Børne- og Skoleudvalget er vi optaget af, hvordan vi styrker pigernes sociale trivsel og øger drengenes læringsmæssige udbytte. Her kommer kommunens nye fælles børne- og læringssyn ind med en samlet strategi og retning for, hvordan vi bliver bedre til at gribe udfordringer som disse an, og det vil vi også gerne i dialog med bestyrelser, ledere og medarbejdere om, siger Nikolaj Rachdi Bührmann.

I sit høringssvar skriver skolebestyrelsen på Lynge Skole, at den er opmærksom på den stigende procent af elever, der føler sig presset, stresset og som udviser tegn på ensomhed og psykosomatiske reaktioner med ondt i maven og hovedpine.

- Der er naturligvis mange faktorer, der spiller ind, men hele skolebestyrelsen på Lynge Skole er bag tankerne om at forkorte skoledagen og i stedet konvertere timerne til flere to-lærer- og to-voksne-timer. Særligt overgangen for indskoling til mellemtrin fra 30 til 33 timer kan mærkes på elevernes trivsel, skriver skolebestyrelsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk