10. august 2020
Christian Friis Pedersen (th.) og Martin Reifling er nye indehavere af Allerød Auto. Foto: Peer Rasmussen
Christian Friis Pedersen (th.) og Martin Reifling er nye indehavere af Allerød Auto. Foto: Peer Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye indehaver af værksted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye indehaver af værksted
Opdateret 29. juli 2020 kl. 11:50
Allerød Nyt - 29. juli 2020 kl. 09:17
Af Peer Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Allerød Auto på Gammel Lyngevej 119 i Lillerød har ændret lidt i strukturen og i ejerkredsen.

"Til at begynde med var vi tre selvstændige på værkstedet med hver vores kunder. For et år siden stoppede Michael Klæø og sidenhen er Jarne Jaltoft flyttet til nye lokaler i Lynge. Den 1. juli slog Christian Friis Pedersen og jeg pjalterne samme, så nu er der os, som står som indehavere af Allerød Auto," fortæller Martin Reifling, som har været med fra begyndelsen som pladesmed og været på stedet i 15 år.

"Vi kendte hinanden gennem en fælles bekendt i branchen, så det var helt naturligt, at vi gik sammen om det. Vi servicerer fortsat alle biler og udfører forsikringsskader for alle forsikringsselskaber og navnet er det samme, så på den måde er der ikke sket store nye ting," tilføjer Christian Friis Pedersen.

Martin Reifling og Christian Friis Pedersen vil stadig servicere kunderne på en god måde, men også på en mere professionel og kundevendlig måde, end med den gamle struktur i virksomheden.

"I og med, at vi var tre selvstændige på samme værksted med hver vores kunder, kunne det nogle gange virke lidt forvirrende, hvem man havde kontakt med på værkstedet. Det har nogen gange gjort, at kunderne har måtte vente på deres biler. Nu er vi et værksted med to ejere og, det gør det meget mere smidigt og nemmere for kunderne," fortæller Martin Reifling.

Erfarne folk

Christian Friis Pedersen og Martin Reifling er erfarne folk i autobranchen.

Christian Friis Pedersen har 20 års erfaring som mekaniker og Martin Reifling har 25 års erfaring.

Hos Allerød Auto er der travlhed, og Martin Reifling og Christian Friis Pedersen fortventer, der med tiden skal ansættes en mekaniker mere på værkstedet.

"I den seneste tid er der investeret i noget af det nyeste testudstyr og værktøj på markedet, og vi gør også bilerne klar til syn, kører den til synshallen samt skifter forruder. På værkstedet kan vi også udføre airconditionservice, så vi er fulde af fortrøstning i forhold til fremtiden, siger Christian Friis Pedersen.

Åbent hus

For at markere ejerskiftet, holder Christian Friis Pedersen og Martin Reifling åbent hus for kunder, samarbejdspartnere og venner fredag den 7. august klokken 12 på Gl. Lyngevej 119.

"Vi byder på lidt at drikke og spise og der vil selvfølgelig være sat håndsprit og lignende op på værkstedet, så folk kan føle sig trygge i forhold til corona. Vi har ikke sat en sluttid på åbent hus arrangementet, så for ikke, at vi skal være for mange samlet ad gangen, beder vi folk komme lidt hen ad vejen," fortæller Christian Friis Pedersen.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?