7. august 2020
Der må ikke være tvivl om kursen for den videre færd frem: Allerød skal forblive en grøn kommune. Pressefoto
Der må ikke være tvivl om kursen for den videre færd frem: Allerød skal forblive en grøn kommune. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Allerød skal forblive en grøn kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Allerød skal forblive en grøn kommune
Allerød Nyt - 14. juli 2020 kl. 09:24
Af Martin H. Wolffbrand medlem af Allerød Byråd (K)
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lad os trykke på bremsen og passe på det gode, grønne Allerød. Sådan lød overskriften på et debatindlæg jeg skrev i februar. Jeg argumenterede for, at når vi der bor her er glade for Allerød er det præcist fordi vi bor i en god, grøn kommune og at der derfor er grund til at trykke på vækst-bremsen og passe på det grønne Allerød vi har.

Det vil ikke komme Allerød-borgerne til gavn hvis vi ødelægger vores naturområder ved at plastre dem til med byggeri. Nogen tror der er en økonomisk gevinst ved at sætte turbo på boligudbygningen. Det er forkert. For kommunen og for Allerøds borgere. Der vil selvsagt være en økonomisk gevinst for bygherrerne, men den snævre økonomiske gevinst for kommunen og borgerne ved et øget befolkningstal vil hurtigt blive modsvaret af øgede offentlige udgifter.

Det giver god mening at bygge hvis der er et borgerdrevet behov. F.eks. gav det god mening at udvide Blovstrød da elevgrundlaget for Blovstrød Skole ikke var på plads. Adgang til skole i Allerøds tre bysamfund (Lynge, Lillerød og Blovstrød) er vital. På tilsvarende vis vil der i fremtiden være behov for stationsnære boliger til vores ældre medborgere. Derfor er det godt at der bliver vedtaget en lokalplan for bymidten. Vel og mærke en lokalplan med et grønt, "konservativt bælte" til Tokkekøb Hegn og hvor bymidtens udtryk bevares.

Jeg er glad at jeg efter jeg skrev mit indlæg i februar igen og igen har mødt borgere som er enige i synspunkterne. Allerød skal forblive en grøn kommune. Jeg er ikke overrasket. Konsulenterne som fik 600.000,- kr. for at udarbejde Allerøds vision nåede ikke overraskende frem til at det samme resultat. De spurgte borgerne og fik bekræftet at det at Allerød er en grøn kommune er et kernepunkt for borgerne. Det skal vi ikke sætte over styr.

Det lykkedes at få taget byggeri på området nord for Sortemosevej ud af planstrategien. Jeg håber vi i fremtiden kan tage flere grønne beslutninger. Mulighederne for byggeri i bymidten skal bruges til at friholde Allerøds fantastiske grønne områder for byggeri. F.eks. mener jeg man skal slå en streg over planerne om byggeri på Enghaven.

Der må ikke være tvivl om kursen for den videre færd frem: Allerød skal forblive en grøn kommune

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?