24. oktober 2020
Inden mødet havde Torbjørn Barfod fået stillet en kran op foran Lyngehallen for at vise, hvor højt byggeriet på Langkæret potentielt bliver.
gallery icon

Se billedserie

Inden mødet havde Torbjørn Barfod fået stillet en kran op foran Lyngehallen for at vise, hvor højt byggeriet på Langkæret potentielt bliver.
Foto: Foto: Jens Berg Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgere protestede over højt byggeri i Lynge: Vi har haft søvnløse nætter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgere protestede over højt byggeri i Lynge: Vi har haft søvnløse nætter
Allerød Nyt - 25. september 2020 kl. 12:25
Af Jens Berg Thomsen

"Vi er ikke blevet taget alvorligt". "Det er sørgeligt." "Det har kostet søvnløse nætter."
Et par håndfulde borgere var mandag aften mødt op i Lyngehallen, hvor Allerød Kommune havde inviteret til borgermøde om et muligt kommende boligbyggeri ved Langkæret i Lynge. Planer om byggeri i op til tre etager og 12 meters højde har på forhånd fået sindene i kog blandt naboerne i området. En af dem, Torbjørn Barfod, havde inden mødet fået stillet en kranvogn med et 12 meter langt banner op foran Lyngehallen, hvor mødet blev holdt.
På mødet forklarede formand for teknik-, erhverv-, plan- og miljøområdet Miki Dam Larsen (S), at arbejdet med en ny lokalplan er i gang, og at forslaget vil ligge klar omkring ultimo 2020.

arrow Læs også: Politisk nej til højt byggeri i Lynge
Utilfreds med højde

Naboerne, hvoraf mange havde boet mere end 20 år i nærheden af Langkæret og Hillerødvej, udtrykte stærk utilfredshed med, at Allerød Kommune har planer om højt byggeri.
"Hvis I havde holdt boligerne på halvanden etage, og der kun havde været 26 af dem, ville I intet have hørt," sagde en af deltagerne og henviste til et tidligere forslag, der placerede et lavere antal boliger på grunden og i mindre højde.
"Det byggeri er så grænseoverskridende for os, der bor der i forvejen," sagde en anden.
"Når jeg kigger ud af mine vinduer, vil jeg gerne se noget himmel og ikke en eller anden mur," sagde en tredje.
Torbjørn Barfod har - som også har stået i et læserbrev i Allerød Nyt - mistænkt, at der skal være flere boliger på grunden, så der kan betales mere for rensningen af forureningen. En repræsentant fra Hillerød Boligselskab, der skal stå for byggeriet, fortalte på mødet, at der ikke er nogen pris aftalt med ejeren af grunden endnu.
Miki Dam Larsen fortalte, at der heller ikke ligger klart, hvor forurenet grunden er. Forureningen er dog ikke så alvorlig, at Region Hovedstaden vil rense den, fortalte han.
"Der er ikke udsigt til, at det vil ske. Og vi har i kommunen simpelthen ikke lovhjemmel til at tvinge ejeren til at rense grunden. I byrådet vil vi gerne have boliger på den grund, og hvis forureningen får lov til at ligge der, så kan den også brede sig," sagde udvalgsformanden blandt andet og sagde også, at boligerne indgår i en større plan for, hvor der skal bygges og hvilke slags boliger, kommunen skal have i fremtiden.

Debat om skyggediagrammer

En del af kritikken på mødet var de skyggediagrammer, som et arkitektfirma har fået lavet for at vise, konsekvenserne af byggeriet.
"Jeg synes, de er meget utydelige," sagde flere, da diagrammerne blev sendt op på powerpointen.
En repræsentant fra Allerød Kommune lovede at få tjekket, om skyggediagrammerne lever op til de standarder, de skal. Torbjørn Barfod fortalte, at kommunikationen fra kommunens side ikke har været stærk nok.
"Ingen har fortalt os, at der bliver kigget på de skyggediagrammer nu. Det har givet os uro, og vi føler os ikke taget alvorligt," sagde han.
Flere af borgerne ved mødet gentog gang på gang, at det er udsigten til de tre etager, der er det helt store problem.
"Det ville være mere spiseligt, hvis det ikke var i tre etager," sagde en.
"Det passer ikke ind med tre etager," sagde en anden.

arrow DEBAT: Konservativt nej til højt byggeri på Langkæret i Lynge
25. september 2020 kl. 03:00 Opdateret: kl. 21:30
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?