27. september 2020
Både Johanne Nicolaisen og Valdemar Frits Rasmussen spiller på Allerød Tennisklubs turneringshold. Foto: Peer Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Både Johanne Nicolaisen og Valdemar Frits Rasmussen spiller på Allerød Tennisklubs turneringshold. Foto: Peer Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 32 deltagere på vellykket tennisskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

32 deltagere på vellykket tennisskole
Allerød Nyt - 08. august 2020 kl. 09:04
Af Peer Rasmussen

Normalt plejer Allerød Tennisklub at have en sommercamp, men i år besluttede klubben at afvikle campen over to gange.

"Situationen med corona og med hvor mange deltagere, som kunne være med på én gang, gjorde at vi besluttede at holde campen over to gange. Vi holdt den første i uge 27 og her i uge 32. Det har vist sig at være en rigtig beslutning, for der har været god søgning til begge arrangementer," fortæller Christina Nicolaisen fra Allerød Tennisklub.

I uge 32 løb tennisklubbens anden sommercamp af stablen, og her var 32 børn, flest drenge, mødt op til en god gang tennis på grusbanerne på Rørmosevænget.

"Børnene var mellem seks og 14 år, og de har været her alle fem hverdage fra klokken 9-15. Vi er meget tilfredse med deltagerantallet, når vi også tager corona-situationen i betragtning. Vi har fået meget gode tilbagemeldinger fra forældrene, som har oplevet nogle trætte og glade børn, når de skulle hentes," fortæller Christina Nicolaisen.

"Mange af børnene kommer og fortæller, at de gerne vil begynde at gå til tennis, så det er jo dejligt, at de har været glade for det. Så har det været en succes for os," tilføjer hun.

To tilfredse deltagere
Blandt de 32 deltagere, som var med på sommercampen i uge 32 var 14-årige Johanne Nicolaisen og 13-årige Valdemar Frits Rasmussen, som begge bor i Lillerød.

"Jeg har været med på tenniscampen flere gange. Også denne gang har det været godt. Man lærer nye at kende og man er sammen med sine venner," fortæller Johanne Nicolaisen.

"Det har været vældig sjovt at være på tennisskole i en hel uge. Det er ikke første gang, at jeg har været med, og jeg skal helt sikkert med igen," siger Valdemar Frits Rasmussen.

Gentager successen
Allerød Tennisklub regner med at gentage sommercampen næste år, men hvordan det kommer til at foregå, har man ikke besluttet endnu.

"Om vi kommer til at holde den en eller to gange, er jo meget afhængig af, hvordan det ser ud med corona til den tid. At holde en tenniscamp kræver også frivillige. I år har jeg eksempelvis været sendt hjem fra arbejde på grund af corona, så jeg har kunnet være hernede alle dage og være den praktiske gris. Det kan jeg jo nok ikke næste år, men vi vil gerne gentage aktiviteten til næste år," slår Christina Nicolaisen fast.

Har debatten om sexisme taget overhånd?